Udstillingsregler

Udstillingsregler

På landsforeningen Australske Parakitters Landskåringsskuer udstilles der fugle enkeltvis som bedømmes efter en pointskala. Der udstilles  i 2 forskellige udstillingsklasser, nemlig i en opdræt klasse og en åben klasse.

Opdrætsklassen: D.v.s. Alle fugle med fast L.A.P. ringe, som udstilleren er registreret for hos foreningens kasserer.

Der vil blive foretaget stikprøvekontrol af ringnummer på de præmierede fugle i opdrætsklassen.

Hvis en fugl som er tilmeldt kåringsskuet i opdrætsklassen og bliver præmieret under bedømmelsen, og der senere viser sig ved kontrol af ringnumre at udstilleren ikke er noteret for ringen i foreningen eller hvis fuglen ingen ring har, falder pågældende fugl uden for præmiring.

Åben klasse: I denne klasse kan man frit udstille fugle med eller uden fast fodring, samt indkøbte fugle som man har ejet i mindst 3 mdr.

.

Kun udfarvede fugle bedømmes, I hver klasse kan der uddeles 1. guld, 1. sølv, og 1 bronzeroset.

For græsparakitter, tildeles den hun og han med det højeste pointtal roset for skuets bedste græsparakit hun og han, ved pointlighed mellem fugle fra opdrætsklassen og åben klasse, gives opdrætsklassen fortrin.

For øvrige  præmierede fugle med pointlighed, er det den fugl der har det højeste point ved første pointafvigelse  i skalaen der vinder. Ligeledes tildeles øvrige parakitter parakitter roset for skuets bedste hun og han.

For at opnå guld, skal fuglene opnå mindst 89 point, for sølv mindst  87 point og for bronze mindst 85 point

Græsparakitter og øvrige Australske Parakitters mutationer der ikke er lavet standartbeskrivelse på bedømmes ikke på farven. Der tildeles rosetter som hos de øvrige , dog skal fuglene for at opnå guld have mindst 67 point , for sølv mindst 65 point, og for bronze mindst 63 point.

Kombi mutationer og primær mutationer i Australske Parakitter og Græsparakitter der ikke er lavet standartbeskrivelse på, tildeles rosetter som hos de naturfarvede og  primær mutationerne, dog skal fuglene for at opnå guld have mindst 67 point, for sølv mindst 65 point, og for bronze mindst 63 point. Dette skyldes udelukkelse af  farvebedømmelse.

Evnt. Erstatningsnumre vil blive bedømt, men vil være udelukket fra præmiering.

Erstatningsnumre skal meddeles ved indleveringen.

Der udstilles i følgende klasser hvor hanner og hunner har hver sin klasse, og alle 5 arter normalfarvede Græsparakitter har hver sin klasse.

Hvis der er mindre end 5 fugle i en klasse slås den sammen med en anden i præmieringssammenhæng.

F.eks.

Hvis der kun er tilmeldt 4 Rødskuldret hunner i åben klasse, slås denne sammen med Rødskuldret hunner i opdræt. Osv.

Ligeledes hvis der er tilmeldt så få fugle i naturfarvede varianter  at der ikke kan opnås minimum 5 stk. når opdræt og åben klasse er slået sammen, overføres disse til primær mutationer.

Græsparakitter i ukendt mutation og variant, slås sammen med andre Græsparakitter der ikke er lavet standartbeskrivelser på.

Svaleparakitter opretholder en selvstændig klasse, dog slås hanner og hunner sammen ved mindre end 5 tilmeldte fugle.

Hos  Sanger familien kan kombi mutationer slås sammen med naturfarvede /primære  mutationer ved mindre end 5 tilmeldte fugle.

Mutationer hos Sanger familien der ikke er lavet standartbeskrivelse på opretholder selvstændig klasse, dog slås hanner og hunner sammen.

Hos øvrige Parakitter kan kombi mutationer slås sammen med naturfarved / primære mutationer ved mindre end 5 tilmeldte fugle..

Mutationer hos øvrige Parakitter der ikke er lavet standartbeskrivelse på opretholder selvstændig klasse, dog slås hanner og hunner sammen.

Hvis en primær mutation eller en kombi mutation f.eks. Blå Rødbrystet eller Opalin Burks i enten hanner eller hunner opnår minimum 5 tilmeldinger i både opdræt og åben klasse oprettes en særskilt  klasse for disse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *