Formandens beretning fra Generalforsamlingen den 8-3-2020

Velkommen til generalforsamlingen.

—————————————————————————————

Siden vores sidste generalforsamling  har vi bedrøveligt nok mistet 3 af vores medlemmer.

Den 21. April 2019 afgik vores flerårige medlem Flemming Christensen, Ullerslev ved døden.

Den 14. Juni  2019 tabte Erik Bro Nielsen kampen mod kræften.                            Erik var med til at starte foreningen op i 1981 og sad i bestyrelsen og dommergruppen indtil september 2018 hvor kræftsygdommen forhindrede hans virke i foreningen.         Erik var i meget store kredse en respekteret opdrætter og dommer af Australske Parakitter og som ven og kammarat gik man aldrig forgæves til Erik.

Torsdag den 23. januar 2020 døde vores mangeårige medlem Henrik Lauersen. Det var Henrik der i sin tid gjorde os opmærksom på at vi kunne leje lokalerne her, hvor han var formand og kasserer.

Jeg vil bede alle rejse sig og holde 1 minuts stilhed for          Flemming Christensen, Erik Bro Nielsen og Henrik Lauersen.

Æret være deres minde

Ja, tro det eller lad være, endnu et år er gået, jeg syntes at jo ældre jeg er blevet, jo hurtigere går tiden.

Den 22. juni skulle bestyrelsen som sædvanlig have været på besøg hos medlemmer, alt var tilrettelagt med opdrættere vi skulle besøge, men grundet Erik Bro’s bisættelse  der blev berammet til samme dag, måtte vi aflyse, da hele bestyrelsen deltog i bisættelsen.       Jeg håber vi må komme på besøg hos jer på et andet tidspunkt.

Den 24. August havde vi volieretur rundt til medlemmer i det midtjyske. Og turen var tilrettelagt sådan at medlemmer kunne støde til og fra, alt efter hvorledes det passede ind i medlemmernes planer.

De morgenfriske startede kl.10 hos John Philipsen i Sunds, der har et fint fuglehold med hovedvægten på de spidsnæbet, John har voliere der kun kan nydes fra de store stuevinduer, tro det eller lad være, men John havde en græsplæne inde i volieren, som blev slået med plæneklipper, det så godt ud.

Turen gik videre til Jørn Møller i Ikas., Jørn har et fint fuglehold med hovedvægt på de store Australske Parakitter, voliererne var omkranset af en rigtig flot have med mange hyggekroge.

Vi besøgte så, Conni og Steen Nissen i Sønder Omme, de har et helt fantastisk landsted, hvor der er god plads til deres flotte voliereanlæg. Fra stuehuset og voliereanlægget, kommer man ud i en helt eventyrlig park med alverdens blomster og træer. Conni og Sten har mange fine parakitter og græsparakitter med hovedvægt på de Rødbrystet i mutationer.

Vi besøgt, Frede Vejrup også i Sønder Omme. Frede har et fint stort fuglehold med hovedvægt i Pennant parakitter i mutationer, og jeg skal love for der var mange forskellige farvetegninger.

Vores sidste besøg var hos Hanne og Poul Andersen i Hampen. De har også et rigtig fint fuglehold, hvor voliererne med de Australske Parakitter og græsparakitter er passet fint ind i haven, i inde rum har Poul Spurvepapegøjer i rigtig mange fine farver, samt en masse akvarier med forskellige eksotiske fisk.

Hanne og Poul havde slået telt op i have og vi fik noget rigtig god Grillmad med hjælp fra deres datter, der blev spist og hygget til sent ud på aftenen.                                                                                                                                                  En stor tak til alle fugleholderne for at vi måtte komme og se jeres fugle og tak for alt hvad vi blev budt på alle steder.                                                   Tak til de 35 medlemmer der støttede op om turen, og   en stor tak til Hanne og Poul for en fin tilrettelagt tur.

Medlemsmøde den 25. Januar 2020

Der var rigtig fin tilslutning til mødet, vi var 29 medlemmer fra store dele af landet. Efter kaffe og rundstykker fortalte Benny Kløppel om hans fantastiske tur til Brasilien, det var et rigtig spændende foredrag og nogle helt unikke billeder af rigtig mange flotte fugle og dyr.

Torsten fortalte så om de katastrofale brande i Australien, hvor der 8. jan 2020 er over 500 millioner dyr der er gået til, og for mange af de udryddelsestruede fugle og dyr er forholdene blevet endnu værre.   Herefter fortalte Torsten at han har udarbejdet skema på samtlige mutationsnavne for de Australske Parkitter med de danske navne og hvad de bliver kaldt i udlandet.  Skemaer der med tiden vil indgå i vores standartbeskrivelser.    Fortalte så om de mange farvenuancer der næsten er på samtlige af de australske Parakitter og Græsparakitter i naturen, og viste billeder heraf.                          Det var en rigtig spædende dag. Tak til de 2 foredragsholdere.

L.D.F. For vores medlemsskab til L.D.F. betaler vi 550 kr. og  L.A.P er at finde på de grå sider, og vi har tidligere fået en årlig gratis annonce om vore kåringsskue, denne annonce skal vi nu give lidt over 800 kr. for.                                                                             Vi har derfor i bestyrelsen diskuteret vores tilhørsforhold til L.D.F som assureret medlem, og en enig bestyrelse tog beslutning om ikke at forny medlemsskabet.

Vi har stadig vores lukkede gruppe på Facebook, hvor alle medlemmer er velkommen til at komme med indlæg af forskellig art, blot ikke salg. Ved ikke fornyelse af LAP medlemskab, bliver vedkommende slettet.

Lap’s hjemmeside er stadig godt besøgt, jeg har fået et galleri op at køre på hjemmesiden, men der er ikke så store muligheder i det, som i det gamle.

Bestyrelsens Aktiviteter.

Vi var repræsenteret ved vores volieretur.

Vi var repræsenteret ved vores planmøde om kåringsskuet

Vi var repræsenteret ved medlemsmødet.

og vi er her på Kåringsskuet

og vi har holdt 3 bestyrelsesmøder

LAP’s dommere holder stadig jævnligt møde, hvor de bliver opdateret med alle de nye ting der sker på området.

Per Kirkeby bestod dommerprøven i 2019, Stort tillykke med det.

Udstillingsudvalget.

Var repræsenteret på udstillingsmødet

Og er repræsenteret her på kåringsskuet.

Vores redaktører Dorthe og Jens, laver forsat et rigtig godt blad.  Ligger i inde med en god fuglehistorie, eller rejsebeskrivelse, må i endelig sende dem til Dorte og Jens.

Tak for de artikler flere medlemmer har bidraget med til blade i 2019 det har været spændende læsning.

Tove Hansen laver forsat et stort arbejde med at pakke vores medlemsblade.

Højdepunktet i vores forening er vores kåringsskue, hvor vi kan se mange af de fine fugle der blev avlet i 2019. Det har været en fornøjelse at se alle dem der sidder derinde.

En stor tak til jer alle, for at i vil udstille jeres fugle.

Ligeledes en stor tak til alle de medlemmer der kommer og hjælper med at få det hele til at fungere i de her 3 dage.

Vores hustruer er som altid en helt uvurderlig hjælp for os i køkkenet, tusinde tak skal i have.

Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *