Udbrud af højpatogen aviær influenza i Østeuropa i relation til truslen for Danmark pr. 16. januar 2020 Trusselsvurdering:


Polen har rapporteret om 12 udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) H5 i fjerkræ konstateret i perioden 31. december 2019 til 15. januar 2020. Landet har den 7. januar 2020 desuden konstateret HPAI H5N8 i én vild fugl.
Slovakiet har meldt om ét udbrud af HPAI H5N8 i fjerkræ konstateret den 9. januar 2020.
Ungarn har meldt om to udbrud af HPAI H5N8 i fjerkræ konstateret den 12. og 14. januar 2020.
Rumænien har meldt om ét udbrud af HPAI H5N8 i fjerkræ konstateret den 14. januar 2020.
Fødevarestyrelsen vurderer med udgangspunkt i ovenstående fortsat, at den samlede risiko for smitte med højpatogen aviær influenza til danske fjerkræbesætninger er meget lav.
For at opretholde det meget lave risikoniveau for overførsel af smitte til danske fjerkræbesætninger gør Fødevarestyrelsen opmærksom på følgende forholdsregler:
Fjerkræ skal fodres og vandes under tag. • Vask støvler og evt. skift tøj inden du går ind til dit eget fjerkræ. • Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ.
Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man inden et besøg i en fjerkræbesætning ikke bør have været i kontakt med fjerkræ i udlandet inden for de seneste 48 timer, da man kan medbringe fjerkræsygdomme fra udlandet.

Fødevarestyrelsen følger situationen i Østeuropa tæt og opdaterer trusselsvurderingen, når det vurderes relevant.

Orangsebuget græsparakit
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *