Velkommen til L.A.P.’s hjemmeside!

LAP’s hjemmeside.

Kig ofte forbi  og se hvad der sker i LAP!

Udgivet i Hjemmesiden | Skriv en kommentar

Fakta om Fugleinfluenza

1

INDHOLD 

HVAD ER FUGLEINFLUENZA? …………………………………………………………………………………………………………………………… 3 FOREKOMST AF FUGLEINFLUENZA …………………………………………………………………………………………………………………… 3 SYGDOMSTEGN VED FJERKRÆ MED FUGLEINFLUENZA………………………………………………………………………………………. 4 SMITTE MED FUGLEINFLUENZA……………………………………………………………………………………………………………………….. 5 KAN JEG SOM PRODUCENT BLIVE SMITTET MED FUGLEINFLUENZA?…………………………………………………………………… 5 BEHANDLING AF FJERKRÆ ………………………………………………………………………………………………………………………………. 6 OVERVÅGNING………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 7 EARLY WARNING / TIDLIG VARSLING……………………………………………………………………………………………………………….. 8 HVORNÅR SKAL MAN KONTAKTE SIN PRAKTISERENDE DYRLÆGE……………………………………………………………………….. 8 INFORMATIONSSKRIVELSER VED HANDEL MED FJERKRÆ…………………………………………………………………………………… 9 INDELUKNING AF FJERKRÆ……………………………………………………………………………………………………………………………… 9 BESKYT DIT FJERKRÆ MOD SMITTEN ……………………………………………………………………………………………………………… 11 HVAD SKER DER, HVIS MIN BESÆTNING RAMMES AF FUGLEINFLUENZA? ………………………………………………………….. 11 ZONER…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 12 ERSTATNING VED SMITTE ELLER I ZONER………………………………………………………………………………………………………… 15 EKSPORT ……………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 16 LOVGIVNING………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 17 SPØRGSMÅL OG SVAR (FRA FØDEVARESTYRELSENS HJEMMESIDE)…………………………………………………………………… 18 VEJLEDENDE PLANCHER………………………………………………………………………………………………………………………………… 26

HVAD ER FUGLEINFLUENZA? 

Fugleinfluenza (aviær influenza, forkortet AI) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle.  Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %. 

Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige  fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og  høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige. 

Kalkuner og høns bliver oftest meget syge af sygdommen. Dødeligheden kan være op til 100 % på  ganske få dage. Vandfugle kan derimod være smittet med sygdommen uden at vise de store  sygdomstegn. 

Fugleinfluenza forårsages af vira af familien Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza  A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener. For øjeblikket kendes der  16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har et H-antigen og et N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i  undertyperne H5 og H7. 

Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr. 

INFLUENZA A-VIRUS INDDELES I TO GRUPPER PÅ GRUNDLAG AF DERES EVNE TIL AT FORÅRSAGE  SYGDOM HOS MODTAGELIGE FUGLE: 

HØJPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (HPAI), SOM FORÅRSAGER EN SÆRDELES ALVORLIG SYGDOM, DER ER  KENDETEGNET VED EN GENERALISERET INFEKTION AF DET INFICEREDE FJERKRÆ OG KAN MEDFØRE EN  MEGET HØJ FLOKDØDELIGHED. INDTIL VIDERE ER DET KUN VIRUS AF UNDERTYPERNE H5 OG H7, DER  ER PÅVIST SOM ÅRSAG TIL HPAI. 

LAVPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (LPAI), SOM FORÅRSAGER EN MILD SYGDOM HOS FJERKRÆ,  PRIMÆRT I LUFTVEJENE, MEDMINDRE DER INDTRÆDER EN FORVÆRRING SOM FØLGE AF ANDRE  SAMTIDIGE INFEKTIONER ELLER FAKTORER. LPAI H5 OG H7 HAR EVNEN TIL AT KUNNE ÆNDRE SIG TIL  DEN HØJPATOGENE TYPE.

FOREKOMST AF FUGLEINFLUENZA 

Udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvor det første  udbrud med HPAI H5N1 forekom i høns i Skotland. Frem til omkring år 2003 har der været ca. 20  udbrud med HPAI H5 eller H7 virus på verdensplan, og frekvensen af udbrud har været stigende.  De fleste udbrud har været i høns, som typisk har involveret fra tusindvis til millioner af dyr. 

I år 2003 ændrede situationen sig imidlertid dramatisk, idet HPAI H5N1 af asiatisk oprindelse blev  vidt udbredt i dele af Asien og derefter bredte sig til Europa og Afrika, hvor virus har været årsag til  

udbrud i vilde fugle og/eller fjerkræ i over 60 lande, heraf 24 europæiske. Udover at være et  problem i fjerkræproduktionen anses HPAI H5N1 virus for at udgøre en human trussel, idet der blev registreret mere end 300 fatale tilfælde, heraf de fleste i Asien. 

I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død, vild fugl. I alt blev  der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde, vilde fugle i Danmark. I maj 2006 blev der for  første gang i Danmark også konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det  antages, at besætningen blev smittet fra de vilde fugle. 

I 2016/2017 oplevede både Danmark og mange af de øvrige europæiske lande en  større fugleinfluenzaepidemi forårsaget af HPAI H5N8. Sygdommen blev i Danmark konstateret i  en hobbyfjerkræbesætning i Nordsjælland og i et gåsehold på Maribo frilandsmuseum. Der blev  tillige fundet adskillige døde, vilde fugle, der var positive for HPAI H5N8. 

I vinteren og foråret 2018 blev der konstateret en ny højpatogen fugleinfluenza virus i  Europa, nemlig HPAI H5N6. Danmark var det land, hvor der blev fundet flest døde, vilde fugle med  sygdommen. Det var typisk rovfugle som ørne og musvåger, der blev fundet positive. Hen over  sommeren og eftersommeren 2018 fortsatte man mod forventning med at finde døde, vilde fugle  med sygdommen specielt blandt svømmefugle og fasaner. Alle disse fund blev gjort i områderne  omkring Smålandsfarvandet. Normalt vil man forvente, at virus forsvinder i den varme periode, når  forårstrækket er overstået. 

I forbindelse med det danske overvågningsprogram for lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og  H7 hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er der påvist LPAI (typerne H5N2, H5N3, H7N1 og H7N7) i  flere besætninger med svømmefugle. I de fleste tilfælde antages smitten at være kommet fra vilde  fugle, men i ét tilfælde var der tale om kontaktsmitte mellem besætninger. 

Situationen i år 2020, lidt den samme som i 2016, idet fugleinfluenzaen er bragt til Europa med  efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan. Der er set en spredning af H5N5 og H5N8 med de  vilde fugle igennem Nordeuropa. Der er desværre ligeledes set en række udbrud i tamfjerkræ og  erhvervsbesætninger i flere lande.  

SYGDOMSTEGN HOS FJERKRÆ MED FUGLEINFLUENZA 

Tidlige tegn på smitte hos fjerkræ kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille  dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten  uden forvarsel eller med minimale tegn som nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og  feber. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed, ophørt  æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum,  diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet. 

Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske  symptomer. 

Generelt er symptomerne mere markante, jo længere tid fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen  af symptomer afhænger af virusset, fuglearten, den oprindelige infektionsdosis samt  opdrætssystem. 

Som regel vil sygdommen vise sig i hønsefugle ca. 2-5 dage efter, at fuglen er smittet.

SMITTE MED FUGLEINFLUENZA 

Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres  nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et  reservoir for influenza A-virus. 

Mennesker samt andre dyrearter end fjerkræ kan smittes med visse typer af fugleinfluenza. Svin  udgør et reservoir for visse influenza A-virus. Det er påvist, at nogle stammer af AI-virus kan  inficere svin, og der er en risiko for, at inficerede svin kan overføre sygdommen til fjerkræ og andre  modtagelige arter, herunder mennesker. Der har hidtil ikke været naturligt forekommende  eksempler på, at svin har videreført AI- virus af undertype H5 og H7. 

Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AI-virus af typen H5N1. Smitten sker ved meget tæt  kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte, der fanger og æder vilde fugle smittet med aviær  influenza). Desuden er det i meget sjældne tilfælde set, at andre kattedyr, sæler, hvaler, hunde,  mink og ildere/fritter er smittet med aviær influenza. 

Mens fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, så er der ikke rapporteret om smitte til mennesker  med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i fugle i Europa, herunder H5N8 og H5N5.  Dette er bekræftet af såvel WHO og EFSA. 

KAN JEG SOM PRODUCENT BLIVE SMITTET MED  FUGLEINFLUENZA? 

Risikoen for, at erhvervsfjerkræ bliver smittet med fugleinfluenza, er meget lille, hvis besætningen  er godt sikret mod smitte fra vilde fugle. Hvis der alligevel sker udbrud i en fjerkræbesætning, er  det vigtigt at vide, at fugleinfluenza normalt ikke smitter særlig let til mennesker. Hvis et stort antal  høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man  på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza  kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet. 

Hvis dødeligheden pludseligt stiger voldsomt i din flok, skal du kontakte dyrlægen med det samme  og lade være med at gå ind i stalden, førend dyrlægen eller Fødevarestyrelsen har konkluderet, hvad der skal ske. 

De ekstra forholdsregler, man kan træffe for at undgå at blive smittet fra fjerkræet i en sådan  situation, er forholdsvis simple og effektive. Forholdsreglerne er baseret på Arbejdstilsynets  retningslinjer om “Beskyttelse mod fugleinfluenza (Februar 2013)”. Beskyt øjne, åndedræt og  mund, hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen,  såsom ydelsesfald, nedgang i foder- og vandindtag, forøget sygelighed eller dødelighed, bør  personale bruge maske, briller, handsker og beskyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil  situationen er afklaret. 

BRUG MASKE MED SPECIFIKATIONEN FFP3 (‘VIRUSMASKE’). MASKEN SKIFTES EFTER PRODUCENTENS  ANVISNINGER. 

BRUG BRILLER, SOM IKKE MÅ VÆRE SÅ TÆTSIDDENDE, AT DE DUGGER. 

BRUG GUMMIHANDSKER, EVENTUELT LATEXBELAGTE BOMULDSHANDSKER. 

BRUG ENGANGSBESKYTTELSESDRAGT MED HÆTTE OG SKOOVERTRÆK. 

DET VIL VÆRE FORNUFTIGT PÅ FORHÅND AT ANSKAFFE ET LILLE LAGER AF DET BESKYTTELSESUDSTYR, SOM ER  NÆVNT HER.

Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe og håndsprit (70%) samt sæbe til  tøjvask.  

Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside. 

Man kan godt behandle mennesker mod smitte med fugleinfluenza. I tilfælde af mistanke om  fugleinfluenza i din besætning vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på  ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det  konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu.  Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen og kan derfor bruges til både forebyggelse og  behandling af fugleinfluenza hos mennesker.  

BEHANDLING AF FJERKRÆ 

Sygdommen er anmeldepligtig, og der bliver ikke foretaget behandling af besætningen. Hvis der  opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den  berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det betyder blandt andet, at der ikke må flyttes dyr fra  besætningen, og der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Veterinærinstituttet. 

Fødevarestyrelsen opsporer, om der kan være sket smitte til andre besætninger. Besætninger, der  har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver også sat under offentligt tilsyn. 

Ved positiv diagnose skal fjerkræet aflives. Kadaverne bortskaffes, og der foretages en grundig  rengøring og desinfektion af besætningsarealer. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning,  hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring steder, hvor  der findes vilde fugle smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1, dette gælder dog ikke for de  andre typer af HPAI i vilde fugle.  

OVERVÅGNING  

Overvågningen for fugleinfluenza skal sikre at smitte med fugleinfluenza i et fjerkræ- eller fuglehold  bliver opdaget så hurtigt som muligt. Det begrænser smittespredningen og omkostningerne ved  bekæmpelsen. 

Derfor foretages der også løbende rutineovervågning af store dele af fjerkræet i Danmark. Ejere af  høns, kalkuner, ænder, gæs samt opdrættet fjervildt skal sørge for, at der rutinemæssigt indsendes  prøver til undersøgelse for fugleinfluenza, hvis de har mere end 100 stk. af de førnævnte dyr.  

RUTINEOVERVÅGNINGEN OMFATTER: 

CENTRALOPDRÆTNINGSFLOKKE PÅ AVLSVIRKSOMHEDER, CENTRALOPDRÆTNINGS- OG  

OPDRÆTNINGSVIRKSOMHEDER (HØNNIKER) MED MERE END 100 STK. HØNS. 

KONSUMÆGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE KONSUMÆGSHØNS. SLAGTEKYLLINGEVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE SLAGTEKYLLINGER. AVLS-, CENTRALOPDRÆTNINGS- OG FORMERINGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. KALKUNER. SLAGTEKALKUNVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. SLAGTEKALKUNER. 

AVLS-, CENTRALOPDRÆTNINGS ELLER FORMERINGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. ÆNDER ELLER  GÆS. 

SLAGTEANDS- ELLER SLAGTEGÅSVIRKSOMHED MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE SLAGTEÆNDER,  HERUNDER GRÅÆNDER TIL SLAGTNING OG/ELLER SLAGTEGÆS. 

BESÆTNINGER MED MERE END 100 STK. GRÅÆNDER. 

BESÆTNINGER MED MERE END 100 STK. FASANER OG AGERHØNS INKL. STENHØNS OG RØDHØNS. 

BESÆTNINGER, HVORFRA DER OMSÆTTES (HANDLES), OG HVOR DER PÅ OMSÆTNINGSTIDSPUNKTET FINDES  MERE END 100 STK. FJERKRÆ ELLER OPDRÆTTET FJERVILDT.

EARLY WARNING / TIDLIG VARSLING 

For at være på forkant med et eventuelt udbrud af smitsomme fjerkræsygdomme har man lavet det  system, der hedder early warning/tidlig varsling. Man har derfor pligt til straks at kontakte  Fødevarestyrelsen ved følgende specifikke hændelser i et fjerkræ- eller fuglehold: 

I ERHVERVSFJERKRÆHOLD: 

ET FALD I INDTAGELSEN AF FODER ELLER VAND PÅ OVER 20 % INDEN FOR ET DØGN 

ET FALD I ÆGPRODUKTIONEN, UD OVER DET NORMALE PRODUKTIONSNIVEAU, PÅ SAMLET OVER 5 % I MERE END  2 DAGE 

EN OVERDØDELIGHED PÅ 3 % I LØBET AF 3 DAGE I FORHOLD TIL DEN FORVENTEDE DØDELIGHED FOR DEN  PÅGÆLDENDE FJERKRÆTYPE OG ALDER 

I HOBBYFJERKRÆHOLD: 

VÆSENTLIGT FALD I FODER- ELLER VANDINDTAGELSEN 

VÆSENTLIGT FALD I ÆGPRODUKTIONEN 

USÆDVANLIG DØDELIGHED 

HVORNÅR SKAL MAN KONTAKTE SIN PRAKTISERENDE DYRLÆGE 

Ved følgende sygdomstegn på fugleinfluenza i dit fjerkræ- eller fuglehold skal du kontakte en  praktiserende dyrlæge:  

KRAFTIGT YDELSESFALD 

VÆSENTLIG FORØGET SYGELIGHED ELLER DØDELIGHED 

LUFTVEJSSYMPTOMER 

ØJENBETÆNDELSE MED TÅREFLÅD 

BETÆNDELSE I HOVEDETS HULRUM 

DIARRÉ OG EVENTUELT VÆSKEANSAMLINGER  

BLÅFARVNING AF HUDEN, ISÆR I HOVEDET 

Svømmefugle viser kun svage eller ingen kliniske symptomer på smitte med fugleinfluenza. 

INFORMATIONSSKRIVELSER VED HANDEL MED FJERKRÆ 

Handler man med fjerkræ og har mere end 100 dyr på omsætningstidspunktet, skal dyrene være  ledsaget af en attest – en informationsskrivelse. Informationsskrivelsen skal være udfyldt og  underskrevet af sælger og skal indeholde oplysninger om, at besætningen inden for de seneste 3  måneder har været undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Attesten skal følge med  bilen under transporten af dyrene.  

Fjerkræbranchen har udarbejdet en attest, der dækker både AI og Newcastle disease  vaccinationer. 

Den er udsendt til alle producenter og kan rekvireres hos Landbrug & Fødevarer.  

Handler man med opdrættet fjervildt og har mere end 100 dyr på omsætningstidspunktet, skal  dyrene være ledsaget af en attest – en informationsskrivelse. Informationsskrivelsen skal være  udfyldt og underskrevet af sælger og skal indeholde oplysninger om, at besætningen inden for de  seneste 2 måneder har været undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. 

Du kan finde denne attest her:  

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Blanketter/Sider/Informationsskrivelse-til-brug ved-omsaetning-af-opdraettet-fjervildt.aspx 

INDELUKNING AF FJERKRÆ 

Når der er fund af højpatogen fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark eller i landene  omkring Østersøen, så kan Fødevarestyrelsen indføre midlertidige regler, der skal forebygge  smitte fra vilde fugle til tamfugle og fjerkræ. 

Et af disse tiltag er, at alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Det betyder, at hvis du har høns  eller andet fjerkræ til at gå frit på din grund, så skal de lukkes ind i en indhegning uden mulighed  for at slippe ud. 

Hvis din indhegning er større end 40 m2, så skal den desuden overdækkes med net eller mågetråd  for at forhindre vilde fugle i at få adgang. Du kan også vælge at lukke fjerkræet helt ind eller  etablere fast tag over hønsegården, hvilket er de sikreste metoder, hvis du vil undgå, at dit  fjerkræ kommer i kontakt med vilde fugle. 

Træer og større, tætte buske kan erstatte kravet om overdækning for det areal af indhegningen,  som trækronen og busken dækker. Det øvrige areal i indhegningen er fortsat omfattet af kravet om  overdækning.

Hvis din indhegning er 40 m2 eller mindre, så er der ingen obligatoriske krav til overdækning, men  Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel, at man sikrer sig med en form for overdækning.  

Mågetråd er en betegnelse, der bruges om farvet polyestertråd med en diameter på 1,5-2  mm. Denne trådtype bruges også over dambrug for at holde bl.a. måger og fiskehejre ude.  Trådene udspændes i parallelle baner over hønsegården med maks. 20 centimeters mellemrum. 

Ande- og gåsebesætninger, herunder gråandehold, er undtaget for kravet om  indelukning/overdækning, når udearealet ikke overstiger 4,5 m2/and eller 15 m2/gås, og der  etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vilde fugle. Disse  foranstaltninger skal til enhver tid sikre, at vilde fugle ikke lander i indhegningen. 

Der skal være tale om aktive, lovlige skræmmemidler f.eks. brug af mekaniske fugleskræmsler,  blinkende/roterende lys, lydkanoner, jagtregulering, skræmmeskud mv. Midlerne skal benyttes med passende intervaller, der sikrer, at vilde fugle kontinuerligt skræmmes bort. 

Det er ejers ansvar, at midlerne er virksomme og lovlige.

10 

BESKYT DIT FJERKRÆ MOD SMITTEN 

Det er meget vigtigt, at man holder en høj biosikkerhed på ejendommen og overholder de regler og  anbefalinger, der kan holde smitten ude.  

LOVPLIGTIGE KRAV – SOM ALTID GÆLDER, OGSÅ FOR HOBBYFJERKRÆ 

FODRING OG VANDING AF FJERKRÆ SKAL SKE UNDER FAST TAG FOR AT FORHINDRE TILTRÆKNING AF VILDE  FUGLE.  

ÆNDER OG GÆS SKAL HOLDES FYSISK ADSKILT FRA ANDET FJERKRÆ.  

OVERFLADEVAND OG REGNVAND MÅ IKKE BRUGES TIL VANDING AF FJERKRÆ. 

UDENDØRSBASSINER, HERUNDER ANLAGTE OG NATURLIGE SØER OG VANDHULLER, SKAL VÆRE AFSKÆRMET, SÅ STØRRE, VILDE FUGLE IKKE KAN FÅ ADGANG TIL BASSINET. 

EKSTRA SMITTEFORANSTALTNINGER – EN GOD IDE! 

SKIFT SOM MINIMUM FODTØJ INDEN INDGANG TIL HØNSEGÅRDEN. 

REDUCER UDEAREALET. 

BEGRÆNS ADGANGEN TIL UDEAREALET. 

DAGLIG OPRYDNING I HØNSEGÅRDEN, HERUNDER FJERNELSE AF AFFALD, NEDFALDSFRUGT, DØDT FJERKRÆ, ÆG  MM. 

DAGLIGT TJEK AF HEGN OG OVERDÆKNING. 

AREALET RUNDT OM HØNSEGÅRDEN GØRES MEST MULIGT UATTRAKTIVT FOR VILDE FUGLE F.EKS. BØR  GRÆSAREALER KLIPPES KORT OG NEDFALDSFRUGT MM. FJERNES. 

DER KAN EVT. BENYTTES SKRÆMMEMIDLER SOM F.EKS. BLINKENDE/ROTERENDE LYS OG HØJTTALERE MED  SKRÆMMELYDE, DOG UNDER IAGTTAGELSE AF EVT. REGLER PÅ OMRÅDET. DER KAN DESUDEN OPHÆNGES  BLAFRENDE BÅND PÅ TRÅDOVERDÆKNINGEN.

HVAD SKER DER, HVIS MIN BESÆTNING RAMMES AF  FUGLEINFLUENZA? 

Hvis dine dyr kommer under mistanke for at være smittet med fugleinfluenza, vil der i første  omgang blive udtaget mistankeprøver af Fødevarestyrelsen. 

Din ejendom vil blive underlagt et offentligt tilsyn fra Fødevarestyrelsens side. Det betyder, at din  ejendom bliver underlagt en hel del restriktioner. Du vil modtage et brev om dette fra  Fødevarestyrelsen i din e-boks. 

Svarene på mistankeprøverne foreligger som regel allerede 24 timer efter udtagning.  

11 

Hvis din ejendom viser sig at være smittet, vil det være Fødevarestyrelsen, der overtager alt, hvad  der skal ske på din ejendom.  

Dyrene vil meget hurtigt blive aflivet og bortskaffet af Fødevarestyrelsen. 

Stalden vil blive tømt, rengjort og desinficeret af Fødevarestyrelsen. I første omgang foretages en  indledende rengøring og desinfektion. 

Derefter vil den afsluttende rengøring og desinfektion blive foretaget af et rengøringsselskab, som  Fødevarestyrelsen har ansat til dette. De skal gøre alt rent i stalden, så virus er helt væk. Dernæst  skal stalden desinficeres. Derefter går der yderligere 21 dage, før du igen må sætte nye dyr ind i  din stald. Derefter skal der yderligere tages prøver igen, når de nye dyr har gået der i 3 uger. 

Der er altså tale om en rigtig lang proces, som tager lang tid.  

ZONER 

Der bliver oprettet forskellige zoner, alt efter om der er tale om lavpatogen- eller højpatogen  fugleinfluenza.  

LAVPATOGEN FUGLEINFLUENZA 

I SPÆRREZONEN ER DET IKKE TILLADT, AT: 

FLYTTE FJERKRÆ, ANDRE FUGLE I FANGENSKAB, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER SAMT ÆG  INDENFOR, TIL OG FRA SPÆRREZONEN, 

AFHOLDE DYRSKUER, UDSTILLINGER, MARKEDER, AUKTIONER, KAPFLYVNINGER ELLER ENHVER ANDEN SAMLING  AF FJERKRÆ ELLER ANDRE FUGLE I SPÆRREZONEN, 

UDSÆTTE FJERVILDT TIL GENOPBYGNING AF VILDTBESTANDEN I SPÆRREZONEN, 

FJERNE ELLER SPREDE BRUGT STRØELSE, GØDNING ELLER GYLLE I SPÆRREZONEN.

Ved udbrud af fugleinfluenza af de mindre smittefarlige typer H5 og H7 hos fjerkræ eller andre  fugle i fangenskab, bliver der oprettet en spærrezone på mindst 1 km omkring det smittede  husdyrbrug. I zonen er der særlige restriktioner for ejere af besætninger med erhvervsfjerkræ og  for ejere af hobbyfjerkræ. 

Forbuddet mod at flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle  kyllinger samt æg gælder ikke for direkte transit gennem spærrezonen ad vej eller med jernbane. 

Tilladelse til flytning kan gives af Veterinærenheden under særlige betingelser. 

Alle fjerkræhusdyrbrug i zonen bliver kortlagt. Fødevarestyrelsen besøger alle erhvervsdrivende  husdyrbrug. De foretager klinisk undersøgelse af fjerkræet og udtager prøver til laboratorie undersøgelse. 

12 

HØJPATOGEN FUGLEINFLUENZA 

Ved udbrud af højpatogen fugleinfluenza hos tamfjerkræ og andre fugle i fangenskab opretter  Fødevarestyrelsen beskyttelses- og overvågningszoner. Her gælder særlige begrænsninger  

BESKYTTELSESZONE MED EN RADIUS PÅ MINDST 3 KM FRA DEN SMITTEDE BESÆTNING. 

OVERVÅGNINGSZONE MED EN RADIUS PÅ MINDST 10 KM FRA DEN SMITTEDE BESÆTNING.

I zonerne gælder særlige begrænsninger for ejere af besætninger med erhvervsfjerkræ og for ejere  af hobbyfjerkræ og andre fugle i fangenskab. 

Restriktioner i beskyttelseszonen, 3 km zonen 

Hvis du bor i beskyttelseszonen og har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på ejendommen, skal  du sikre følgende foranstaltninger: 

• Hobbyfjerkræ skal registreres på landbrugsindberetning.dk 

• Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inden døre. 

• Dødt fjerkræ skal bortskaffes hurtigst muligt. 

• Enhver ændring i sygelighed, dødelighed eller væsentlig nedgang i produktionen skal  indberettes til Fødevarestyrelsen. 

• Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen, f.eks. svin, må ikke komme  ind på eller forlade din ejendom uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Dette gælder dog ikke  f.eks. hunde og katte, som kun har adgang til boligarealer, og som ikke har adgang til  fjerkræet eller de bure og områder, hvor fjerkræet holdes. 

• Personer, der skal ind eller ud af din ejendom, skal overholde relevante smittebeskyttende  foranstaltninger, dvs. bruge gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og  desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen samt sørge for  grundig håndvask både før og efter besøg. 

• Der skal føres optegnelser over personers besøg på bedriften. Dette gælder dog ikke for  besøg på boligarealer. 

• Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ, kød, foder,  gødning, gylle eller strøelse eller andet potentielt smittet udstyr, skal rengøres og desinficeres  efter Fødevarestyrelsens anvisninger. 

13 

• Alle dele af køretøjer, der benyttes i produktionen på bedriften, og som skal ind på eller  forlade bedriften, rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger. 

DER ER FORBUD MOD AT: 

AFHOLDE DYRSKUER, MARKEDER, UDSTILLINGER OG ANDEN SAMLING AF FJERKRÆ. 

UDSÆTTE FJERVILDT I NATUREN. 

FJERNE ELLER SPREDE BRUGT STRØELSE, GØDNING ELLER GYLLE FRA BESÆTNINGEN UDEN FØDEVARESTYRELSENS  TILLADELSE. 

FLYTTE ELLER TRANSPORTERE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER, ÆG OG DØDT  FJERKRÆ TIL ELLER FRA BEDRIFTER BELIGGENDE I BESKYTTELSESZONEN, MEDMINDRE DETTE SKER VIA  BEDRIFTERS PRIVATE INTERNE FORBINDELSESVEJE ELLER SOM DIREKTE TRANSIT GENNEM  

BESKYTTELSESZONEN AD VEJ ELLER JERNBANE. FØDEVARESTYRELSEN KAN DOG TILLADE DIREKTE TRANSPORT AF  RUGE- OG KONSUMÆG, DAGGAMLE KYLLINGER, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, FJERKRÆ TIL SLAGTNING OG  DØDT FJERKRÆ FRA BEDRIFTEN PÅ EN RÆKKE BETINGELSER.

Alle fjerkræbesætninger i zonen bliver kortlagt. Fødevarestyrelsen besøger alle erhvervsdrivende  husdyrbruget og foretager klinisk undersøgelse af fjerkræet. I nødvendigt omfang udtages prøver  til laboratorieundersøgelse. 

Restriktioner i overvågningszonen, 10 km zonen 

Hvis du bor i overvågningszonen og har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på ejendommen,  skal du sikre følgende foranstaltninger: 

• Som følge af, at fugleinfluenza pt. også er konstateret hos vilde fugle, er det et krav, at alt  fjerkræ, der holdes i indhegninger på over 40 m2, skal 

– holdes indendørs, eller 

– i en voliere eller indhegning med fast tag, eller 

– i en voliere eller indhegning med net eller trådoverdækning, hvor afstanden mellem trådene  højst må være 20 cm, og hvor trådtypen skal være farvet polyestertråd med en diameter på 1,5-2 mm. Ejere af besætninger med ænder, gæs og gråænder er dog undtaget for  ovenstående krav, når udearealet ikke overstiger 4,5 m2 pr. and eller 15 m2 pr. gås, og hvis  der etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vilde fugle.  Disse foranstaltninger skal sikre, at vildfugle ikke lander i indhegningen. 

• Derudover skal enhver ændring i sygelighed, dødelighed eller væsentlig nedsat ægproduktion  indberettes til Fødevarestyrelsen. 

14 

• Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende eller dødt fjerkræ, foder,  gødning, gylle eller strøelse eller andet potentielt smittet udstyr, skal rengøres og desinficeres  efter Fødevarestyrelsens anvisninger. 

• Personer, der skal ind eller ud af din ejendom, skal overholde relevante smittebeskyttende  foranstaltninger, dvs. bruge gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og  desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen samt sørge for  grundig håndvask både før og efter besøg. 

• Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen, f.eks. svin, må ikke komme  ind på eller forlade din ejendom uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Dette gælder dog ikke  f.eks. hunde og katte, som kun har adgang til boligarealer, og som ikke har adgang til  fjerkræet eller de bure og områder, hvor fjerkræet holdes. 

Som udgangspunkt er hovedreglen, at alt fjerkræ, der kommer ind i eller ud af en zone, skal  godkendes hos Fødevarestyrelsen, inden det flyttes.  

I OVERVÅGNINGSZONEN ER DER FORBUD MOD: 

AT FLYTTE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER OG ÆG INDEN FOR  OVERVÅGNINGSZONEN UDEN VETERINÆRENHEDENS TILLADELSE. 

AT FLYTTE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER SAMT ÆG TIL HUSDYRBRUG,  SLAGTERIER, ÆGPAKKERIER ELLER VIRKSOMHEDER, DER FREMSTILLER ÆGPRODUKTER, OG SOM LIGGER UDEN  FOR OVERVÅGNINGSZONEN. 

AT AFHOLDE SKUER, MARKEDER, UDSTILLINGER OG ANDEN SAMLING AF FJERKRÆ. 

AT UDSÆTTE FJERVILDT TIL GENOPBYGNING AF VILDTBESTANDE. 

Alle fjerkræbesætninger i zonen bliver kortlagt. 

ERSTATNING VED SMITTE ELLER I ZONER 

I DEN SMITTEDE BESÆTNING

Alle udgifter vedrørende mistankeprøvning, aflivning, bortskaffelse, tømning af hus, rengøring og  desinfektion vil blive afholdt af myndighederne.  

15 

Fordi dine dyr blive pålagt nedslåning, vil du modtage erstatning som beskrevet i Bekendtgørelse  om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. 

Ved hjælp af skalaværdier takseres dyrenes værdi på nedslagningstidspunktet, vurderet ud fra  omkostninger i produktionen, omkostninger og levealder. Ejerens driftstab beregnes ligeledes efter  en fastlagt, godkendt skalaværdi og erstattes med 20 pct. af det samlede driftstab. 

I ZONERNE

Hvis ens besætning ikke er smittet, kan man ikke få erstatning. Det vil sige, at pådrager man sig  tab som følge af, at man havner i en zone til en smittet flok, så skal man selv afholde diverse tab.  

Her er det rigtigt fornuftigt at have tegnet en forsikring selv, der dækker eventuelle tab.  

Det kan være tab som følge af, at man ikke kan få slagtet sine dyr i udlandet, at man får længere  tomgangsperiode, at man ikke kan få sine dyr eller produkter ud af zonen, etc.  

EKSPORT 

De lande, som vores fjerkræ- og ægbranche eksporterer til, vil reagere, så snart vi får konstateret  udbrud af fugleinfluenza i en besætning i Danmark. Til EU må der forsat eksporteres, så længe  varerne ikke er produceret inde i zonerne.  

Langt de fleste af 3. landene uden for Europa lukker øjeblikkeligt for al eksport ved udbrud af  fugleinfluenza. De lukker i min. 3 måneder, fra den indledende rengøring og desinfektion er  afsluttet. Der kan dog være 3. lande, som genåbner tidligere som følge af oprettelse af  regionalisering af visse områder i Danmark.  

Regionalisering betyder, at der oprettes et område omkring den smittede besætning, hvorfra der  ikke må eksporteres produkter fra fjerkræ eller levende fjerkræ. Hvordan dette område defineres  og hvilke produkter, der er restriktioner på, afhænger af forhandlinger med de forskellige 3. lande. I  nogle tilfælde kan det aftales, at der i området berørt af regionaliseringen, ikke må eksporteres  ubehandlede produkter og levende fjerkræ (dette kan f.eks. være fersk kød, skalæg, osv.),  hvorimod der godt må eksporteres produkter, som er blevet varmebehandlet med en metode, som  inaktiverer influenza-virus A fra hele Danmark (inkl. restriktionsområdet). 

Fødevarestyrelsen vil øjeblikkeligt, i samarbejde med L&F, forsøge at få genåbnet markederne ved  hjælp af regionalisering i dele af Danmark. Forhandlingerne med 3. landene kan f.eks. indebære  en grundig dokumentation af, hvordan udbruddet er håndteret, hvordan vores veterinære  beredskab generelt sikrer smittebeskyttelsen og detektion af anmeldepligtige smitsomme  sygdomme, mm. 

Det er derfor en meget bekostelig affære, hver gang der konstateres smitte i en besætning. Ved  smitten i 2016 er tabet opgjort til over 100 mio. kr.  

16 

LOVGIVNING 

Lovgivningen vedrørende fugleinfluenza er angivet i flere forskellige bekendtgørelse:  

Bekendtgørelse nr. 522 af 6. juni 2012 om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod  aviær influenza 

Bekendtgørelse nr. 1456 af 12. december 2019 om pligt til overvågning for aviær influenza  hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 

Bekendtgørelse nr. 1496 af 10. december 2015 om opdræt af fjervildt 

Bekendtgørelse nr. 1545 af 20. december 2007 om visse beskyttelsesforanstaltninger i  forbindelse med højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ og andre fugle i  fangenskab 

Bekendtgørelse nr. 1468 af 8. december 2015 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud  af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 og H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab 

Bekendtgørelse nr. 1444 af 12. december 2019 om bekæmpelse af højpatogen aviær  influenza 

Bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2019 om overvågning for aviær influenza hos vilde  fugle 

Bekendtgørelse nr. 1186 af 6. november 2017 om visse beskyttelsesforanstaltninger over  for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle 

Bekendtgørelse nr. 1318 af 23. november 2010 om pleje af vildtlevende fugle på  vildtplejestationer m.v. og samtidig hold af fjerkræ og andre fugle 

Bekendtgørelse nr. 107 af 23. februar 2006 om vaccination af fugle mod aviær influenza i  zoologiske haver 

Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til  bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF

17 

SPØRGSMÅL OG SVAR (FRA FØDEVARESTYRELSENS HJEMMESIDE) 

OM SMITTE 

Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza? 

Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler  kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere  af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis  modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes  med fugleinfluenza. 

Kan man se på en fugl, om den er smittet? 

De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelighed, stop for æglæg ning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger  samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømmefugle, der ikke er særligt modtageli ge for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen symptomer. 

Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?  

Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan  være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter  smittes med fugleinfluenza. Det er dog kun set i ekstremt få tilfælde trods rigelig mulighed for  smittekontakt. Det tyder på at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent. 

Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ? 

Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med  foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække,  ikke-desinficerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.  

Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker? 

Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos  mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza. 

Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko? 

Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter.  Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.  

OM HOLD AF HØNS, ÆNDER OG ANDET FJERKRÆ

Er der særlige regler, hvis man har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab? 

Ja. For at beskytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab mod smitte med fugleinfluenza gælder  følgende regler: 

Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller  fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der  er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle. 

Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer  eller åer), herunder opsamlet regnvand. 

18 

Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller som dit fjerkræ eller dine  fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet. 

Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ  eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer og stalde med mere må ikke være  placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder  eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj  og transportkasser med mere, medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret efter forrige  anvendelse. 

Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i  fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel  til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af  Bekendtgørelsen om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza. Læs Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza. 

Har Fødevarestyrelsen et råd til, hvordan man undgår fugleinfluenza hos sine fjerkræ? 

Ja, Fødevarestyrelsen har udarbejdet seks gode råd om hygiejne i besætninger med tamfjerkræ  eller opdrættet fjervildt. Rådene er ikke specielt rettet mod fugleinfluenza, men bør være en del af  den normale smittebeskyttelse i en fjerkræbesætning. De seks råd lyder: 

Skift fodtøj, skift tøj eller anvend overtrækstøj, når du går ind til din besætning. Vask hænder i varmt vand og sæbe inden og efter du har været inde hos din besætning. 

Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af mulighed for smittespredning – komme i kontakt med dit  tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt. 

Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjervildt- eller fjerkræhold, bør ikke anvendes i  andre besætninger. 

Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v. 

Sørg for at servicepersonale eller gæster i besætningen ikke udgør en smitterisiko, inden de får  adgang til din besætning. Hav derfor ekstra skiftesko og overtrækstøj liggende klart. 

Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt? 

Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder – og andre svømmefugle – kan være bærere af  fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent  fugleinfluenzavirus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes  svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenzavirus, sammen med hønsefugle, kan  virus i hønsefuglene – i værste tilfælde – omdannes til et højvirulent fugleinfluenzavirus. Det kan  føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og  vil hurtigt udvikle sygdom og dø, hvis de udsættes for smitte med fugleinfluenzavirus. 

Skal det være “sandkassesand ” fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra  dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i? 

Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i  områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand  eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet. 

Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en  spand ukrudt? 

Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller  ukrudtet er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.

19 

Hvilke fugle er opdrættet fjervildt? 

Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner og agerhøns, inklusiv rødhøns og stenhøns, der  holdes under hegning. 

Jeg opdrætter gråænder til udsætning. Må jeg også opdrætte tamænder? 

Ja. Det er tilladt at opdrætte eller holde gråænder, tamænder og gæs samtidig. Det er dog en  betingelse, at de holdes fysisk adskilt fra andre fjerkræarter eller andet fjervildtopdræt. Må mine gråænder ikke længere svømme rundt i min sø? 

Nej, men de skal kunne svømme i et kunstigt bassin med fast bund. Bassinet skal være let at gøre  rent og desinficeres. Der skal også ske regelmæssig udskiftning af vandet. Bassinerne skal være  afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet. 

Gælder der særlige regler for opdrættede fasaner og fugle til jagt? 

Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves  regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder de samme regler for fasanerne  og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle. 

Må vi købe og sælge racedyr inden for Danmarks grænser? 

Alle, der handler fjerkræ eller opdrættet fjervildt, skal kunne dokumentere, at besætningen er testet  fri for fugleinfluenza. For handel med fjerkræ gælder, at fjerkræet inden for de seneste 3 måneder  skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. For handel med opdrættet fjervildt  gælder, at fjervildtet inden for de seneste 2 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et  negativt resultat. Ovennævnte gælder dog ikke for besætninger, der på omsætningstidspunktet har  mindre end 100 dyr. 

Transport af fjerkræ  

Du må gerne transportere dine hobbyhøns rundt i landet og sælge dem til andre. Men vi opfordrer  alle til at hjælpe med at begrænse risikoen for at sprede smitten. Generelt er det vigtigt, at du  sørger for at vaske hænder og skrifte fodtøj, inden du går ind og ud af en besætning, så du ikke  slæber jord, fuglelort eller andet skidt med ind. Så er du med til at mindske risikoen for at sprede  smitten.  

Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza? 

Nej. Der er et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke  forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den  mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som  raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ. 

OM VILDE FUGLE

Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen? 

Lad fuglene ligge. Det er helt normalt, at fugle dør i naturen, men hvis fundet drejer sig om  vandfugle, rovfugle eller kragefugle, skal Fødevarestyrelsen have besked. Send besked og sørg  for at give en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglene. Fødevarestyrelsen vil  herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglene skal undersøges for fugleinfluenza. 

20 

Må jeg røre ved en død fugl? 

Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Den kan smitte længe  efter den er død. Hvis du skal fjerne en død fugl fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i  kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker eller saml fuglen op med en  plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med  

den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med vand og sæbe. Det  dræber virus. Kun voksne bør håndtere døde fugle. 

Hvorfor er vilde fugle farlige for fjerkræ? 

De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildtopdræt. Vilde  andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes ved, at de  klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen. 

Lander vilde fugle primært, hvis de kan se foder og vand, eller er synet af andre fugle nok til  at få dem til at lande? 

Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har  behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl  kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder til stede. Derfor er  kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om  adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle. 

Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven? 

Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af  foderbrætter og lignende eller håndtering af døde fugle bør du tage handsker på.  

Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom, anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det  giver en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ. 

Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder? 

Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem.  Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser  undersøgelser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog  ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza. 

OM FJERKRÆKØD OG ÆG

Er det farligt at spise fjerkrækød? 

Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ. Af hensyn til risikoen for salmonella  og campylobacter med videre bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede  kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C. 

Kan jeg spise en fugl, der har fugleinfluenza? 

Du skal ikke spise syge dyr. Heller ikke fugle med fugleinfluenza og heller ikke selvom vira dør ved  opvarmning til 70 grader.  

Er det farligt at spise æg? 

Nej. Bakterier og virus dræbes ved 70°C. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke, da der er  risiko, om end meget lille, for forekomst af fx salmonella. Fugleinfluenza har ikke givet anledning til  at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg. Find dem i denne guide:  Guide til sådan håndterer du æg i hjemmet 

21 

Hvad med pasteuriserede æg er de farlige? 

Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg eller pasteuriserede æggehvider eller  æggeblommer. 

Er det farligt at puste æg ud for at dekorere dem til påske? 

Nej, hvis æggene er rengjorte, er der ingen risiko for at få fugleinfluenza. Af hensyn til  salmonellarisikoen anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at I spritter æggene af, inden I puster dem  ud. Læs mere om påskeæg på www.altomkost.dk. 

Man kan købe rigtige æg beregnet til dekoration. De er vaskede og pustede. Er det farligt at  bruge dem? 

SÆRLIGT FOR KATTEEJERE

Nej. Da de er rengjorte og pustede, vil de ikke kunne overføre fugleinfluenza. Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza? 

Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede  tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten  sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet  med fugleinfluenza. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt  diagnose og behandling. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker. 

Hvor længe går der, fra en kat er blevet smittet, til den bliver syg?  

Det afhænger af den mængde virus, som katten har været udsat, for og virussens evne til at  fremkalde sygdom (virulens) samt smittevejen. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I  eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke,  hvordan det er i det virkelige liv. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har kat og bor i en zone med fugleinfluenza?  

Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med  vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres  regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i  kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter  fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte. 

Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl? 

Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil  Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring derfor til  Fødevarestyrelsen. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med  en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne  grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen  ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.  

22 

SÆRLIGT FOR HUNDEEJERE 

Kan hunde blive inficeret med fugleinfluenza? 

Der er kun sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige  erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med  smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes  som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne  tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er  således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til  mennesker eller dyr. 

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende? 

Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza. Vask dog hunden, hvis den har  rullet sig i en fugleklat eller en død fugl. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en  dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. 

SÆRLIGT FOR SKOLER OG DAGINSTITUTIONER

Må vi fodre ænder og lignende, når vi er på tur? 

Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksomme på ikke at røre ved fuglene. Efter turen skal I  rengøre fodtøj og eventuelt tøj, der måtte være kommet fugleekskrementer på. På den måde  undgår I at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske  hænderne i vand og sæbe efter turen. 

Må vi fodre vilde fugle omkring skolen/daginstitutionen? 

Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene, og at børnene ikke  må røre ved foderbræt og lignende. Når I renser foderbrætter eller lignende eller håndterer døde  fugle, bør I tage handsker på. Vask hænderne afslutningsvis. Hvis I har høns eller andet fjerkræ,  anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af  smitte til det tamme fjerkræ. 

Må børnene komme i kontakt med de høns, vi har på legepladsen? 

Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask. Man  skal vaske fodtøjet, før man går ind til hønsene, og når man går ud igen, for ikke at sprede smitte.  Desuden bør krogen til hønsegården/huset sidde så højt oppe, at børnene ikke kan komme derind,  uden at der er en voksen med. 

Må vi tage børnene med på gårdbesøg?  

Ja, I skal blot være opmærksom på at få rengjort fodtøj og i øvrigt følge reglerne på landbruget. 

Må børnene være med til at lave mad med æg eller fjerkræ? 

Ja, så længe I sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har  rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx  at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg. 

23 

SÆRLIGT FOR NATURVEJLEDERE 

Skal vi tage særlige forholdsregler, når vi har børnene med i et vådområde? 

I skal ikke røre ved fugle eller fugleekskrementer. Desuden skal I efter turen rengøre fodtøj og tøj,  der er kommet fugleekskrementer på for at undgå at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til  fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne med vand og sæbe. 

Må vi fodre vilde fugle omkring naturskolen? 

Ja, det må I gerne. Men I skal ikke røre ved fuglene, og eleverne/gæsterne må ikke røre ved  foderbræt og lignende. Ved rensning af foderbrætter med videre eller håndtering af døde fugle bør  man tage handsker på og vaske hænder afslutningsvis. Har I har høns eller andet fjerkræ ved  naturskolen, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for  overførsel af smitte til det tamme fjerkræ. 

Må elever/gæster komme med ind i hønsegården på naturskolen? 

Ja, men man skal vaske fodtøjet både før, man går ind til hønsene, og når man går ud igen for ikke  at sprede smitte. Desuden skal man som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, sørge for  grundig håndvask med vand og sæbe. 

Er der risiko for fugleinfluenza, hvis vi ruger æg ud i en rugemaskine? 

SÆRLIGT FOR JÆGERE

Nej. 

Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt? 

Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du  bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne. 

Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt  støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold. 

For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at  plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes  eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre  støvkoncentration. Hvis det støver meget, eller hvis du håndterer store mængder fuglevildt, bør du  anvende en FFP3-maske (“virusmaske”) til opfangning af støv.  

Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær  opmærksom på risikoen for hånd-til-mund-smitte. Indvolde med mere kan smides ud i en  plasticpose med dagrenovationen. 

Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil  være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene. 

Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at  spise kødet? 

Du skal ikke spise syge dyr. Men der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da  tilberedning, som stegning, slår virus ihjel – forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over  70 °C. Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at  virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet. Der er dog  

24 

stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at  spise tilberedt kød fra fjerkræ eller fjervildt. 

Jeg har været på jagt. Er der forholdsregler, jeg skal følge, inden jeg går ind til mit  tamfjerkræ eller mit opdrættede fjervildt? 

Ja, efter jagt og færdsel i naturen skal du være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte  ind til dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt. Tøj og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i  kontakt med din besætning, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden  du går ind til din besætning. Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe,  

håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres. Hunde, der  har apporteret i vand, kan med fordel gives et bad efter jagt. 

Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet. 

Er der forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver?  

Der er ikke forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver, men du bør ligesom ved deltagelse  i jagt være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit fjerkræ. Hunde, der har  apporteret i vand, kan med fordel gives et bad.  

Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet.

25 

VEJLEDENDE PLANCHE 

26 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Volieretur for medlemmer til opdrættere i Midtjylland den 22. August 2020

Vi var omkring 20 medlemmer der startede i et dejligt solskinds vejr, men en enkelt lille regnbyge undgik vi ikke i ny og næ . Det var en hel fantastisk dag hvor vi fik set rigtig mange flotte fugle, der var ibland dem også papegøjer som man meget sjælden ser. Efter endt voliere tur havde vi hygge med dejlig grillmad og mange forskellige salater. se det stort referatet i næste medlemsblad.

Per Andersen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Volieretur for medlemmer den 22-8-2020

Volieretur for medlemmer i Midtjylland lørdag d. 22. august 2020. Vi tager rundt og besøger 5 fuglefolk i det Midtjyske, og der er mulighed for at starte, hvor i har lyst eller mulighed for. I år starter vi først til middag, da jeg ikke har fundet et egnet frokost sted. Dagen er for medlemmer af Landsforeningen Australske Parakitter, men der må også gerne tages en ”Fugleven” med, da vi altid er interesseret i at gøre opmærksom på vores forening, og det vi arbejder med. Dagen slutter af ved Hanne og Poul Andersen, hvor LAP sørger for pølser og grillkød, salat, flutes, øl og sodavand, for et rimeligt beløb. Tilmelding til Grill er nødvendigt af hensyn til indkøb. Husk tilmelding til efterfølgende grill-hygge, til Poul på 40211373 / poul@phal.dk, senest 19/8.Vi håber på godt vejr, så vi kan få en god og hyggelig dag sammen. Hvis der er spørgsmål eller nogen kører forkert i dagens løb, kan Poul Andersen træffes på mobil 4021 1373På vegne af Landsforeningen Australske Parakitter; Poul Andersen.

Se programmet for dagen i August medlemsbladet .

Gul Australsk Kongeparakit

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Onsdag den 17 juni 2020, var bestyrelsen på besøg hos medlemmer på Fyn og Vejle

Vi var 3 bestyrelsesmedlemmer der besøgte 5 medlemmer på Fyn og 1 i vejle. Vi havde en helt forrygende dag , alle steder blev vi taget imod med meget stor imødekommehed og hvor vi set nogle rigtige fine fuglehold, vejret kunne vi heller ikke forlange bedre, med høj sol hele dagen. Det blev en helt uforglemmelig dag. Se det store referat i næste medlemsblad.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Formandens beretning fra Generalforsamlingen den 8-3-2020

Velkommen til generalforsamlingen.

—————————————————————————————

Siden vores sidste generalforsamling  har vi bedrøveligt nok mistet 3 af vores medlemmer.

Den 21. April 2019 afgik vores flerårige medlem Flemming Christensen, Ullerslev ved døden.

Den 14. Juni  2019 tabte Erik Bro Nielsen kampen mod kræften.                            Erik var med til at starte foreningen op i 1981 og sad i bestyrelsen og dommergruppen indtil september 2018 hvor kræftsygdommen forhindrede hans virke i foreningen.         Erik var i meget store kredse en respekteret opdrætter og dommer af Australske Parakitter og som ven og kammarat gik man aldrig forgæves til Erik.

Torsdag den 23. januar 2020 døde vores mangeårige medlem Henrik Lauersen. Det var Henrik der i sin tid gjorde os opmærksom på at vi kunne leje lokalerne her, hvor han var formand og kasserer.

Jeg vil bede alle rejse sig og holde 1 minuts stilhed for          Flemming Christensen, Erik Bro Nielsen og Henrik Lauersen.

Æret være deres minde

Ja, tro det eller lad være, endnu et år er gået, jeg syntes at jo ældre jeg er blevet, jo hurtigere går tiden.

Den 22. juni skulle bestyrelsen som sædvanlig have været på besøg hos medlemmer, alt var tilrettelagt med opdrættere vi skulle besøge, men grundet Erik Bro’s bisættelse  der blev berammet til samme dag, måtte vi aflyse, da hele bestyrelsen deltog i bisættelsen.       Jeg håber vi må komme på besøg hos jer på et andet tidspunkt.

Den 24. August havde vi volieretur rundt til medlemmer i det midtjyske. Og turen var tilrettelagt sådan at medlemmer kunne støde til og fra, alt efter hvorledes det passede ind i medlemmernes planer.

De morgenfriske startede kl.10 hos John Philipsen i Sunds, der har et fint fuglehold med hovedvægten på de spidsnæbet, John har voliere der kun kan nydes fra de store stuevinduer, tro det eller lad være, men John havde en græsplæne inde i volieren, som blev slået med plæneklipper, det så godt ud.

Turen gik videre til Jørn Møller i Ikas., Jørn har et fint fuglehold med hovedvægt på de store Australske Parakitter, voliererne var omkranset af en rigtig flot have med mange hyggekroge.

Vi besøgte så, Conni og Steen Nissen i Sønder Omme, de har et helt fantastisk landsted, hvor der er god plads til deres flotte voliereanlæg. Fra stuehuset og voliereanlægget, kommer man ud i en helt eventyrlig park med alverdens blomster og træer. Conni og Sten har mange fine parakitter og græsparakitter med hovedvægt på de Rødbrystet i mutationer.

Vi besøgt, Frede Vejrup også i Sønder Omme. Frede har et fint stort fuglehold med hovedvægt i Pennant parakitter i mutationer, og jeg skal love for der var mange forskellige farvetegninger.

Vores sidste besøg var hos Hanne og Poul Andersen i Hampen. De har også et rigtig fint fuglehold, hvor voliererne med de Australske Parakitter og græsparakitter er passet fint ind i haven, i inde rum har Poul Spurvepapegøjer i rigtig mange fine farver, samt en masse akvarier med forskellige eksotiske fisk.

Hanne og Poul havde slået telt op i have og vi fik noget rigtig god Grillmad med hjælp fra deres datter, der blev spist og hygget til sent ud på aftenen.                                                                                                                                                  En stor tak til alle fugleholderne for at vi måtte komme og se jeres fugle og tak for alt hvad vi blev budt på alle steder.                                                   Tak til de 35 medlemmer der støttede op om turen, og   en stor tak til Hanne og Poul for en fin tilrettelagt tur.

Medlemsmøde den 25. Januar 2020

Der var rigtig fin tilslutning til mødet, vi var 29 medlemmer fra store dele af landet. Efter kaffe og rundstykker fortalte Benny Kløppel om hans fantastiske tur til Brasilien, det var et rigtig spændende foredrag og nogle helt unikke billeder af rigtig mange flotte fugle og dyr.

Torsten fortalte så om de katastrofale brande i Australien, hvor der 8. jan 2020 er over 500 millioner dyr der er gået til, og for mange af de udryddelsestruede fugle og dyr er forholdene blevet endnu værre.   Herefter fortalte Torsten at han har udarbejdet skema på samtlige mutationsnavne for de Australske Parkitter med de danske navne og hvad de bliver kaldt i udlandet.  Skemaer der med tiden vil indgå i vores standartbeskrivelser.    Fortalte så om de mange farvenuancer der næsten er på samtlige af de australske Parakitter og Græsparakitter i naturen, og viste billeder heraf.                          Det var en rigtig spædende dag. Tak til de 2 foredragsholdere.

L.D.F. For vores medlemsskab til L.D.F. betaler vi 550 kr. og  L.A.P er at finde på de grå sider, og vi har tidligere fået en årlig gratis annonce om vore kåringsskue, denne annonce skal vi nu give lidt over 800 kr. for.                                                                             Vi har derfor i bestyrelsen diskuteret vores tilhørsforhold til L.D.F som assureret medlem, og en enig bestyrelse tog beslutning om ikke at forny medlemsskabet.

Vi har stadig vores lukkede gruppe på Facebook, hvor alle medlemmer er velkommen til at komme med indlæg af forskellig art, blot ikke salg. Ved ikke fornyelse af LAP medlemskab, bliver vedkommende slettet.

Lap’s hjemmeside er stadig godt besøgt, jeg har fået et galleri op at køre på hjemmesiden, men der er ikke så store muligheder i det, som i det gamle.

Bestyrelsens Aktiviteter.

Vi var repræsenteret ved vores volieretur.

Vi var repræsenteret ved vores planmøde om kåringsskuet

Vi var repræsenteret ved medlemsmødet.

og vi er her på Kåringsskuet

og vi har holdt 3 bestyrelsesmøder

LAP’s dommere holder stadig jævnligt møde, hvor de bliver opdateret med alle de nye ting der sker på området.

Per Kirkeby bestod dommerprøven i 2019, Stort tillykke med det.

Udstillingsudvalget.

Var repræsenteret på udstillingsmødet

Og er repræsenteret her på kåringsskuet.

Vores redaktører Dorthe og Jens, laver forsat et rigtig godt blad.  Ligger i inde med en god fuglehistorie, eller rejsebeskrivelse, må i endelig sende dem til Dorte og Jens.

Tak for de artikler flere medlemmer har bidraget med til blade i 2019 det har været spændende læsning.

Tove Hansen laver forsat et stort arbejde med at pakke vores medlemsblade.

Højdepunktet i vores forening er vores kåringsskue, hvor vi kan se mange af de fine fugle der blev avlet i 2019. Det har været en fornøjelse at se alle dem der sidder derinde.

En stor tak til jer alle, for at i vil udstille jeres fugle.

Ligeledes en stor tak til alle de medlemmer der kommer og hjælper med at få det hele til at fungere i de her 3 dage.

Vores hustruer er som altid en helt uvurderlig hjælp for os i køkkenet, tusinde tak skal i have.

Tak til bestyrelsen for et godt samarbejde.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kåringsskuet 2020 er nu vel overstået

Det var et rigtigt godt kåringsskue, med rigtig mange flotte Australske Græsparakitter og parakitter. Se de fine resultater fuglene opnåede i det næste medlemsblad.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Landskåringsskue i L.A.P den 8 Marts 2020

Landsforeningen Australske Parakitter afholder Kåringsskue i Låsby Forsamlingshus , Grønnegade 2 . 8670 Låsby. Søndag den 8 Marts. Alle fugle er pointbedømt enkeltvis, det er Græsparakitter samt øvrige Australske Parakitter. Der er åbent for publikum fra kl. 10 -16. Entre: Voksne 30 kr. Børn under 14 år i følge med en voksen er gratis.
Kom og se denne fine udstilling, med ca. 200 bedømte fugle i enkelte bure. Du har her mulighed for at komme meget tæt på en Australsk Græsparakit eller Australsk Parakit og under hvert bur, kan du se hvorledes vores dommerne har bedømt den enkelte fugl.

Per Andersen

Blåvinget Græsparakit.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fødevarestyrelsen finder fugleinfluenza i hønsebesætning i Nordjylland

Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza i et økologisk hønsehold nær Sæderup, syd for Aalborg. Besætningen er på knap 50.000 høns.

Pressemeddelelse, Publiceret: 30. januar 2020 Ændret 30. januar 2020

Fødevarestyrelsen har konstateret lavpatogen fugleinfluenza i en besætning med knap 50.000 æglæggende høns nær Sæderup syd for Aalborg. Det bekræfter prøveresultater, som Fødevarestyrelsen har fået fra Statens Seruminstitut onsdag aften. Fødevarestyrelsen begynder at aflive dyrene fredag.

Der er tale om lavpatogen fugleinfluenza af typen H5N1. Lavpatogen betyder, at den er mild sammenlignet med højpatogene typer. Den anses ikke for at være farlig for mennesker.

De fleste fjerkræ dør ikke af lavpatogen fugleinfluenza og ikke alle viser sygdomstegn, men de kan smitte andet fjerkræ, og virus kan ændre sig til den højpatogene type, der har en dødelighed på op imod 100 procent. Aflivningen af dyrene skal forhindre, at virus bliver højpatogen og rammer andre dyr eller mennesker.

Fødevarestyrelsen har oprettet en zone med særlige restriktioner  på én kilometer rundt om besætningen. Det betyder, at hverken private eller professionelle fjerkræejere i området må flytte fjerkræ, andre fugle samt æg ud af, ind i eller inden for zonen. Fjerkræ i zonen må gerne være udendørs. 

Hobbyejere i zonen skal senest 7. februar 2020 registrere deres fjerkræ hos Fødevarestyrelsen på e-mail på 10@fvst.dk og oplyse deres adresse, telefonnummer og hvor mange fjerkræ, de har

.Flere fakta om fugleinfluenza

Yderligere oplysninger, Fødevarestyrelsens pressetelefon: 2284 4834

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Medlemsmøde den 25 Januar 2020

Så er vores medlemsmøde vel overstået, vi var 29 medlemmer fra store dele af landet, mange havde lang vej så ved ankomsten var en kop kaffe og rundstykker kærkommen.

Benny Kløppel fortalte så om hans eventyrlige tur til Brasilien. det var en hel fantastisk billedrejse vi kom på. Herefter fortalte Torsten så om farveforskelle på de samme arter fugle i naturen. Det var 2 helt fantastiske foredrag. se referat i medlemsbladet.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DSC02917-1024x768.jpg
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Udbrud af højpatogen aviær influenza i Østeuropa i relation til truslen for Danmark pr. 24. januar 2020


Dette er en opfølgning på tidligere trusselsvurdering af 16. januar 2020 på baggrund af yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) H5N8 i Østeuropa, hvor sygdommen nu er konstateret i fjerkræ i Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Tjek-kiet og Ukraine. Der er desuden fundet HPAI H5N8 i to vilde fugle i hhv. Polen og Tyskland.
Fødevarestyrelsen vurderer med udgangspunkt i ovenstående fortsat, at den samlede risiko for smitte med højpatogen aviær influenza til danske fjerkræbesætninger er meget lav.
For at opretholde det meget lave risikoniveau for overførsel af smitte til danske fjer-kræbesætninger gør Fødevarestyrelsen opmærksom på følgende forholdsregler:
 Fjerkræ skal fodres og vandes under tag.
 Vask støvler og evt. skift tøj inden du går ind til dit eget fjerkræ.
 Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ.
Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man inden et besøg i en fjerkræbesætning ikke bør have været i kontakt med fjerkræ i udlandet inden for de seneste 48 timer, da man kan medbringe fjerkræsygdomme fra udlandet.
Fødevarestyrelsen følger situationen i Østeuropa tæt og opdaterer trusselsvurderin-gen, når det vurderes relevant.
Outbreak of highly pathogenic avian

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar