HVAD ER FUGLEINFLUENZA? …………………………………………………………………………………………………………………………… 3 FOREKOMST AF FUGLEINFLUENZA …………………………………………………………………………………………………………………… 3 SYGDOMSTEGN VED FJERKRÆ MED FUGLEINFLUENZA………………………………………………………………………………………. 4 SMITTE MED FUGLEINFLUENZA……………………………………………………………………………………………………………………….. 5 KAN JEG SOM PRODUCENT BLIVE SMITTET MED FUGLEINFLUENZA?…………………………………………………………………… 5 BEHANDLING AF FJERKRÆ ………………………………………………………………………………………………………………………………. 6 OVERVÅGNING………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 7 EARLY WARNING / TIDLIG VARSLING……………………………………………………………………………………………………………….. 8 HVORNÅR SKAL MAN KONTAKTE SIN PRAKTISERENDE DYRLÆGE……………………………………………………………………….. 8 INFORMATIONSSKRIVELSER VED HANDEL MED FJERKRÆ…………………………………………………………………………………… 9 INDELUKNING AF FJERKRÆ……………………………………………………………………………………………………………………………… 9 BESKYT DIT FJERKRÆ MOD SMITTEN ……………………………………………………………………………………………………………… 11 HVAD SKER DER, HVIS MIN BESÆTNING RAMMES AF FUGLEINFLUENZA? ………………………………………………………….. 11 ZONER…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………. 12 ERSTATNING VED SMITTE ELLER I ZONER………………………………………………………………………………………………………… 15 EKSPORT ……………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 16 LOVGIVNING………………………………………………………………………………………………………………………………………………… 17 SPØRGSMÅL OG SVAR (FRA FØDEVARESTYRELSENS HJEMMESIDE)…………………………………………………………………… 18 VEJLEDENDE PLANCHER………………………………………………………………………………………………………………………………… 26
2
HVAD ER FUGLEINFLUENZA?
Fugleinfluenza (aviær influenza, forkortet AI) er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen kan medføre en dødelighed hos fjerkræ på op til 100 %.
Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige symptomer på sygdommen. Kalkuner og høns er de mest følsomme, mens vandfugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Kalkuner og høns bliver oftest meget syge af sygdommen. Dødeligheden kan være op til 100 % på ganske få dage. Vandfugle kan derimod være smittet med sygdommen uden at vise de store sygdomstegn.
Fugleinfluenza forårsages af vira af familien Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Influenza A-virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H- og N-antigener. For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). Et influenza A-virus har et H-antigen og et N-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7.
Influenza A-virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
INFLUENZA A-VIRUS INDDELES I TO GRUPPER PÅ GRUNDLAG AF DERES EVNE TIL AT FORÅRSAGE SYGDOM HOS MODTAGELIGE FUGLE:
HØJPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (HPAI), SOM FORÅRSAGER EN SÆRDELES ALVORLIG SYGDOM, DER ER KENDETEGNET VED EN GENERALISERET INFEKTION AF DET INFICEREDE FJERKRÆ OG KAN MEDFØRE EN MEGET HØJ FLOKDØDELIGHED. INDTIL VIDERE ER DET KUN VIRUS AF UNDERTYPERNE H5 OG H7, DER ER PÅVIST SOM ÅRSAG TIL HPAI.
LAVPATOGEN AVIÆR INFLUENZA (LPAI), SOM FORÅRSAGER EN MILD SYGDOM HOS FJERKRÆ, PRIMÆRT I LUFTVEJENE, MEDMINDRE DER INDTRÆDER EN FORVÆRRING SOM FØLGE AF ANDRE SAMTIDIGE INFEKTIONER ELLER FAKTORER. LPAI H5 OG H7 HAR EVNEN TIL AT KUNNE ÆNDRE SIG TIL DEN HØJPATOGENE TYPE.
FOREKOMST AF FUGLEINFLUENZA
Udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvor det første udbrud med HPAI H5N1 forekom i høns i Skotland. Frem til omkring år 2003 har der været ca. 20 udbrud med HPAI H5 eller H7 virus på verdensplan, og frekvensen af udbrud har været stigende. De fleste udbrud har været i høns, som typisk har involveret fra tusindvis til millioner af dyr.
I år 2003 ændrede situationen sig imidlertid dramatisk, idet HPAI H5N1 af asiatisk oprindelse blev vidt udbredt i dele af Asien og derefter bredte sig til Europa og Afrika, hvor virus har været årsag til
3
udbrud i vilde fugle og/eller fjerkræ i over 60 lande, heraf 24 europæiske. Udover at være et problem i fjerkræproduktionen anses HPAI H5N1 virus for at udgøre en human trussel, idet der blev registreret mere end 300 fatale tilfælde, heraf de fleste i Asien.
I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død, vild fugl. I alt blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde, vilde fugle i Danmark. I maj 2006 blev der for første gang i Danmark også konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det antages, at besætningen blev smittet fra de vilde fugle.
I 2016/2017 oplevede både Danmark og mange af de øvrige europæiske lande en større fugleinfluenzaepidemi forårsaget af HPAI H5N8. Sygdommen blev i Danmark konstateret i en hobbyfjerkræbesætning i Nordsjælland og i et gåsehold på Maribo frilandsmuseum. Der blev tillige fundet adskillige døde, vilde fugle, der var positive for HPAI H5N8.
I vinteren og foråret 2018 blev der konstateret en ny højpatogen fugleinfluenza virus i Europa, nemlig HPAI H5N6. Danmark var det land, hvor der blev fundet flest døde, vilde fugle med sygdommen. Det var typisk rovfugle som ørne og musvåger, der blev fundet positive. Hen over sommeren og eftersommeren 2018 fortsatte man mod forventning med at finde døde, vilde fugle med sygdommen specielt blandt svømmefugle og fasaner. Alle disse fund blev gjort i områderne omkring Smålandsfarvandet. Normalt vil man forvente, at virus forsvinder i den varme periode, når forårstrækket er overstået.
I forbindelse med det danske overvågningsprogram for lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og H7 hos fjerkræ og opdrættet fjervildt er der påvist LPAI (typerne H5N2, H5N3, H7N1 og H7N7) i flere besætninger med svømmefugle. I de fleste tilfælde antages smitten at være kommet fra vilde fugle, men i ét tilfælde var der tale om kontaktsmitte mellem besætninger.
Situationen i år 2020, lidt den samme som i 2016, idet fugleinfluenzaen er bragt til Europa med efterårets fugletræk fra Rusland og Kasakhstan. Der er set en spredning af H5N5 og H5N8 med de vilde fugle igennem Nordeuropa. Der er desværre ligeledes set en række udbrud i tamfjerkræ og erhvervsbesætninger i flere lande.
SYGDOMSTEGN HOS FJERKRÆ MED FUGLEINFLUENZA
Tidlige tegn på smitte hos fjerkræ kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn som nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er en pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets hulrum, diarré og eventuelt væskeansamlinger samt blåfarvning af huden, især i hovedet.
Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.
Generelt er symptomerne mere markante, jo længere tid fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen af symptomer afhænger af virusset, fuglearten, den oprindelige infektionsdosis samt opdrætssystem.
Som regel vil sygdommen vise sig i hønsefugle ca. 2-5 dage efter, at fuglen er smittet.
4
SMITTE MED FUGLEINFLUENZA
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner m.v. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus.
Mennesker samt andre dyrearter end fjerkræ kan smittes med visse typer af fugleinfluenza. Svin udgør et reservoir for visse influenza A-virus. Det er påvist, at nogle stammer af AI-virus kan inficere svin, og der er en risiko for, at inficerede svin kan overføre sygdommen til fjerkræ og andre modtagelige arter, herunder mennesker. Der har hidtil ikke været naturligt forekommende eksempler på, at svin har videreført AI- virus af undertype H5 og H7.
Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AI-virus af typen H5N1. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte, der fanger og æder vilde fugle smittet med aviær influenza). Desuden er det i meget sjældne tilfælde set, at andre kattedyr, sæler, hvaler, hunde, mink og ildere/fritter er smittet med aviær influenza.
Mens fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, så er der ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i fugle i Europa, herunder H5N8 og H5N5. Dette er bekræftet af såvel WHO og EFSA.
KAN JEG SOM PRODUCENT BLIVE SMITTET MED FUGLEINFLUENZA?
Risikoen for, at erhvervsfjerkræ bliver smittet med fugleinfluenza, er meget lille, hvis besætningen er godt sikret mod smitte fra vilde fugle. Hvis der alligevel sker udbrud i en fjerkræbesætning, er det vigtigt at vide, at fugleinfluenza normalt ikke smitter særlig let til mennesker. Hvis et stort antal høns eller andet fjerkræ bliver smittet i en staldbygning med begrænset ventilation, eller hvis man på anden måde har tæt kontakt til smittet fjerkræ, kan der dog være en risiko for, at fugleinfluenza kan give sygdom hos de personer, der passer fjerkræet.
Hvis dødeligheden pludseligt stiger voldsomt i din flok, skal du kontakte dyrlægen med det samme og lade være med at gå ind i stalden, førend dyrlægen eller Fødevarestyrelsen har konkluderet, hvad der skal ske.
5
De ekstra forholdsregler, man kan træffe for at undgå at blive smittet fra fjerkræet i en sådan situation, er forholdsvis simple og effektive. Forholdsreglerne er baseret på Arbejdstilsynets retningslinjer om “Beskyttelse mod fugleinfluenza (Februar 2013)”. Beskyt øjne, åndedræt og mund, hvis fjerkræ viser sygdomstegn. I tilfælde af symptomer på fugleinfluenza i besætningen, såsom ydelsesfald, nedgang i foder- og vandindtag, forøget sygelighed eller dødelighed, bør personale bruge maske, briller, handsker og beskyttelsesdragt under arbejdet i husene, indtil situationen er afklaret.
BRUG MASKE MED SPECIFIKATIONEN FFP3 (‘VIRUSMASKE’). MASKEN SKIFTES EFTER PRODUCENTENS ANVISNINGER.
BRUG BRILLER, SOM IKKE MÅ VÆRE SÅ TÆTSIDDENDE, AT DE DUGGER.
BRUG GUMMIHANDSKER, EVENTUELT LATEXBELAGTE BOMULDSHANDSKER.
BRUG ENGANGSBESKYTTELSESDRAGT MED HÆTTE OG SKOOVERTRÆK.
DET VIL VÆRE FORNUFTIGT PÅ FORHÅND AT ANSKAFFE ET LILLE LAGER AF DET BESKYTTELSESUDSTYR, SOM ER NÆVNT HER.
Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus ikke tåler håndsæbe og håndsprit (70%) samt sæbe til tøjvask.
Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Man kan godt behandle mennesker mod smitte med fugleinfluenza. I tilfælde af mistanke om fugleinfluenza i din besætning vil Embedslægevagten, efter kontakt med Fødevarestyrelsen, på ethvert tidspunkt med kort varsel kunne stille medicinen Tamiflu til rådighed. Embedslægen vil i det konkrete tilfælde vurdere, om du og din familie, samt personale skal behandles med Tamiflu. Tamiflu hindrer spredning af virus i kroppen og kan derfor bruges til både forebyggelse og behandling af fugleinfluenza hos mennesker.
BEHANDLING AF FJERKRÆ
Sygdommen er anmeldepligtig, og der bliver ikke foretaget behandling af besætningen. Hvis der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af Fødevarestyrelsen, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn. Det betyder blandt andet, at der ikke må flyttes dyr fra besætningen, og der bliver udtaget prøver til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Fødevarestyrelsen opsporer, om der kan være sket smitte til andre besætninger. Besætninger, der har haft kontakt til den mistænkte besætning, bliver også sat under offentligt tilsyn.
Ved positiv diagnose skal fjerkræet aflives. Kadaverne bortskaffes, og der foretages en grundig rengøring og desinfektion af besætningsarealer. Der oprettes zoner omkring den ramte besætning, hvor der gælder en række restriktioner. Der oprettes også zoner (områder) omkring steder, hvor der findes vilde fugle smittet med højpatogen fugleinfluenza H5N1, dette gælder dog ikke for de andre typer af HPAI i vilde fugle.
6
OVERVÅGNING
Overvågningen for fugleinfluenza skal sikre at smitte med fugleinfluenza i et fjerkræ- eller fuglehold bliver opdaget så hurtigt som muligt. Det begrænser smittespredningen og omkostningerne ved bekæmpelsen.
Derfor foretages der også løbende rutineovervågning af store dele af fjerkræet i Danmark. Ejere af høns, kalkuner, ænder, gæs samt opdrættet fjervildt skal sørge for, at der rutinemæssigt indsendes prøver til undersøgelse for fugleinfluenza, hvis de har mere end 100 stk. af de førnævnte dyr.
RUTINEOVERVÅGNINGEN OMFATTER:
CENTRALOPDRÆTNINGSFLOKKE PÅ AVLSVIRKSOMHEDER, CENTRALOPDRÆTNINGS- OG
OPDRÆTNINGSVIRKSOMHEDER (HØNNIKER) MED MERE END 100 STK. HØNS.
KONSUMÆGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE KONSUMÆGSHØNS. SLAGTEKYLLINGEVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE SLAGTEKYLLINGER. AVLS-, CENTRALOPDRÆTNINGS- OG FORMERINGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. KALKUNER. SLAGTEKALKUNVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. SLAGTEKALKUNER.
AVLS-, CENTRALOPDRÆTNINGS ELLER FORMERINGSVIRKSOMHEDER MED MERE END 100 STK. ÆNDER ELLER GÆS.
SLAGTEANDS- ELLER SLAGTEGÅSVIRKSOMHED MED MERE END 100 STK. UDEGÅENDE SLAGTEÆNDER, HERUNDER GRÅÆNDER TIL SLAGTNING OG/ELLER SLAGTEGÆS.
BESÆTNINGER MED MERE END 100 STK. GRÅÆNDER.
BESÆTNINGER MED MERE END 100 STK. FASANER OG AGERHØNS INKL. STENHØNS OG RØDHØNS.
BESÆTNINGER, HVORFRA DER OMSÆTTES (HANDLES), OG HVOR DER PÅ OMSÆTNINGSTIDSPUNKTET FINDES MERE END 100 STK. FJERKRÆ ELLER OPDRÆTTET FJERVILDT.
7
EARLY WARNING / TIDLIG VARSLING
For at være på forkant med et eventuelt udbrud af smitsomme fjerkræsygdomme har man lavet det system, der hedder early warning/tidlig varsling. Man har derfor pligt til straks at kontakte Fødevarestyrelsen ved følgende specifikke hændelser i et fjerkræ- eller fuglehold:
I ERHVERVSFJERKRÆHOLD:
ET FALD I INDTAGELSEN AF FODER ELLER VAND PÅ OVER 20 % INDEN FOR ET DØGN
ET FALD I ÆGPRODUKTIONEN, UD OVER DET NORMALE PRODUKTIONSNIVEAU, PÅ SAMLET OVER 5 % I MERE END 2 DAGE
EN OVERDØDELIGHED PÅ 3 % I LØBET AF 3 DAGE I FORHOLD TIL DEN FORVENTEDE DØDELIGHED FOR DEN PÅGÆLDENDE FJERKRÆTYPE OG ALDER
I HOBBYFJERKRÆHOLD:
VÆSENTLIGT FALD I FODER- ELLER VANDINDTAGELSEN
VÆSENTLIGT FALD I ÆGPRODUKTIONEN
USÆDVANLIG DØDELIGHED
HVORNÅR SKAL MAN KONTAKTE SIN PRAKTISERENDE DYRLÆGE
Ved følgende sygdomstegn på fugleinfluenza i dit fjerkræ- eller fuglehold skal du kontakte en praktiserende dyrlæge:
KRAFTIGT YDELSESFALD
VÆSENTLIG FORØGET SYGELIGHED ELLER DØDELIGHED
LUFTVEJSSYMPTOMER
ØJENBETÆNDELSE MED TÅREFLÅD
BETÆNDELSE I HOVEDETS HULRUM
DIARRÉ OG EVENTUELT VÆSKEANSAMLINGER
BLÅFARVNING AF HUDEN, ISÆR I HOVEDET
Svømmefugle viser kun svage eller ingen kliniske symptomer på smitte med fugleinfluenza.
8
INFORMATIONSSKRIVELSER VED HANDEL MED FJERKRÆ
Handler man med fjerkræ og har mere end 100 dyr på omsætningstidspunktet, skal dyrene være ledsaget af en attest – en informationsskrivelse. Informationsskrivelsen skal være udfyldt og underskrevet af sælger og skal indeholde oplysninger om, at besætningen inden for de seneste 3 måneder har været undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Attesten skal følge med bilen under transporten af dyrene.
Fjerkræbranchen har udarbejdet en attest, der dækker både AI og Newcastle disease vaccinationer.
Den er udsendt til alle producenter og kan rekvireres hos Landbrug & Fødevarer.
Handler man med opdrættet fjervildt og har mere end 100 dyr på omsætningstidspunktet, skal dyrene være ledsaget af en attest – en informationsskrivelse. Informationsskrivelsen skal være udfyldt og underskrevet af sælger og skal indeholde oplysninger om, at besætningen inden for de seneste 2 måneder har været undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat.
Når der er fund af højpatogen fugleinfluenza blandt de vilde fugle i Danmark eller i landene omkring Østersøen, så kan Fødevarestyrelsen indføre midlertidige regler, der skal forebygge smitte fra vilde fugle til tamfugle og fjerkræ.
Et af disse tiltag er, at alle fugle og fjerkræ skal være indhegnet. Det betyder, at hvis du har høns eller andet fjerkræ til at gå frit på din grund, så skal de lukkes ind i en indhegning uden mulighed for at slippe ud.
Hvis din indhegning er større end 40 m2, så skal den desuden overdækkes med net eller mågetråd for at forhindre vilde fugle i at få adgang. Du kan også vælge at lukke fjerkræet helt ind eller etablere fast tag over hønsegården, hvilket er de sikreste metoder, hvis du vil undgå, at dit fjerkræ kommer i kontakt med vilde fugle.
Træer og større, tætte buske kan erstatte kravet om overdækning for det areal af indhegningen, som trækronen og busken dækker. Det øvrige areal i indhegningen er fortsat omfattet af kravet om overdækning.
9
Hvis din indhegning er 40 m2 eller mindre, så er der ingen obligatoriske krav til overdækning, men Fødevarestyrelsen anbefaler alligevel, at man sikrer sig med en form for overdækning.
Mågetråd er en betegnelse, der bruges om farvet polyestertråd med en diameter på 1,5-2 mm. Denne trådtype bruges også over dambrug for at holde bl.a. måger og fiskehejre ude. Trådene udspændes i parallelle baner over hønsegården med maks. 20 centimeters mellemrum.
Ande- og gåsebesætninger, herunder gråandehold, er undtaget for kravet om indelukning/overdækning, når udearealet ikke overstiger 4,5 m2/and eller 15 m2/gås, og der etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vilde fugle. Disse foranstaltninger skal til enhver tid sikre, at vilde fugle ikke lander i indhegningen.
Der skal være tale om aktive, lovlige skræmmemidler f.eks. brug af mekaniske fugleskræmsler, blinkende/roterende lys, lydkanoner, jagtregulering, skræmmeskud mv. Midlerne skal benyttes med passende intervaller, der sikrer, at vilde fugle kontinuerligt skræmmes bort.
Det er ejers ansvar, at midlerne er virksomme og lovlige.
10
BESKYT DIT FJERKRÆ MOD SMITTEN
Det er meget vigtigt, at man holder en høj biosikkerhed på ejendommen og overholder de regler og anbefalinger, der kan holde smitten ude.
LOVPLIGTIGE KRAV – SOM ALTID GÆLDER, OGSÅ FOR HOBBYFJERKRÆ
FODRING OG VANDING AF FJERKRÆ SKAL SKE UNDER FAST TAG FOR AT FORHINDRE TILTRÆKNING AF VILDE FUGLE.
ÆNDER OG GÆS SKAL HOLDES FYSISK ADSKILT FRA ANDET FJERKRÆ.
OVERFLADEVAND OG REGNVAND MÅ IKKE BRUGES TIL VANDING AF FJERKRÆ.
UDENDØRSBASSINER, HERUNDER ANLAGTE OG NATURLIGE SØER OG VANDHULLER, SKAL VÆRE AFSKÆRMET, SÅ STØRRE, VILDE FUGLE IKKE KAN FÅ ADGANG TIL BASSINET.
EKSTRA SMITTEFORANSTALTNINGER – EN GOD IDE!
SKIFT SOM MINIMUM FODTØJ INDEN INDGANG TIL HØNSEGÅRDEN.
REDUCER UDEAREALET.
BEGRÆNS ADGANGEN TIL UDEAREALET.
DAGLIG OPRYDNING I HØNSEGÅRDEN, HERUNDER FJERNELSE AF AFFALD, NEDFALDSFRUGT, DØDT FJERKRÆ, ÆG MM.
DAGLIGT TJEK AF HEGN OG OVERDÆKNING.
AREALET RUNDT OM HØNSEGÅRDEN GØRES MEST MULIGT UATTRAKTIVT FOR VILDE FUGLE F.EKS. BØR GRÆSAREALER KLIPPES KORT OG NEDFALDSFRUGT MM. FJERNES.
DER KAN EVT. BENYTTES SKRÆMMEMIDLER SOM F.EKS. BLINKENDE/ROTERENDE LYS OG HØJTTALERE MED SKRÆMMELYDE, DOG UNDER IAGTTAGELSE AF EVT. REGLER PÅ OMRÅDET. DER KAN DESUDEN OPHÆNGES BLAFRENDE BÅND PÅ TRÅDOVERDÆKNINGEN.
HVAD SKER DER, HVIS MIN BESÆTNING RAMMES AF FUGLEINFLUENZA?
Hvis dine dyr kommer under mistanke for at være smittet med fugleinfluenza, vil der i første omgang blive udtaget mistankeprøver af Fødevarestyrelsen.
Din ejendom vil blive underlagt et offentligt tilsyn fra Fødevarestyrelsens side. Det betyder, at din ejendom bliver underlagt en hel del restriktioner. Du vil modtage et brev om dette fra Fødevarestyrelsen i din e-boks.
Svarene på mistankeprøverne foreligger som regel allerede 24 timer efter udtagning.
11
Hvis din ejendom viser sig at være smittet, vil det være Fødevarestyrelsen, der overtager alt, hvad der skal ske på din ejendom.
Dyrene vil meget hurtigt blive aflivet og bortskaffet af Fødevarestyrelsen.
Stalden vil blive tømt, rengjort og desinficeret af Fødevarestyrelsen. I første omgang foretages en indledende rengøring og desinfektion.
Derefter vil den afsluttende rengøring og desinfektion blive foretaget af et rengøringsselskab, som Fødevarestyrelsen har ansat til dette. De skal gøre alt rent i stalden, så virus er helt væk. Dernæst skal stalden desinficeres. Derefter går der yderligere 21 dage, før du igen må sætte nye dyr ind i din stald. Derefter skal der yderligere tages prøver igen, når de nye dyr har gået der i 3 uger.
Der er altså tale om en rigtig lang proces, som tager lang tid.
ZONER
Der bliver oprettet forskellige zoner, alt efter om der er tale om lavpatogen- eller højpatogen fugleinfluenza.
LAVPATOGEN FUGLEINFLUENZA
I SPÆRREZONEN ER DET IKKE TILLADT, AT:
FLYTTE FJERKRÆ, ANDRE FUGLE I FANGENSKAB, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER SAMT ÆG INDENFOR, TIL OG FRA SPÆRREZONEN,
AFHOLDE DYRSKUER, UDSTILLINGER, MARKEDER, AUKTIONER, KAPFLYVNINGER ELLER ENHVER ANDEN SAMLING AF FJERKRÆ ELLER ANDRE FUGLE I SPÆRREZONEN,
UDSÆTTE FJERVILDT TIL GENOPBYGNING AF VILDTBESTANDEN I SPÆRREZONEN,
FJERNE ELLER SPREDE BRUGT STRØELSE, GØDNING ELLER GYLLE I SPÆRREZONEN.
Ved udbrud af fugleinfluenza af de mindre smittefarlige typer H5 og H7 hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, bliver der oprettet en spærrezone på mindst 1 km omkring det smittede husdyrbrug. I zonen er der særlige restriktioner for ejere af besætninger med erhvervsfjerkræ og for ejere af hobbyfjerkræ.
Forbuddet mod at flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg gælder ikke for direkte transit gennem spærrezonen ad vej eller med jernbane.
Tilladelse til flytning kan gives af Veterinærenheden under særlige betingelser.
Alle fjerkræhusdyrbrug i zonen bliver kortlagt. Fødevarestyrelsen besøger alle erhvervsdrivende husdyrbrug. De foretager klinisk undersøgelse af fjerkræet og udtager prøver til laboratorie undersøgelse.
12
HØJPATOGEN FUGLEINFLUENZA
Ved udbrud af højpatogen fugleinfluenza hos tamfjerkræ og andre fugle i fangenskab opretter Fødevarestyrelsen beskyttelses- og overvågningszoner. Her gælder særlige begrænsninger
BESKYTTELSESZONE MED EN RADIUS PÅ MINDST 3 KM FRA DEN SMITTEDE BESÆTNING.
OVERVÅGNINGSZONE MED EN RADIUS PÅ MINDST 10 KM FRA DEN SMITTEDE BESÆTNING.
I zonerne gælder særlige begrænsninger for ejere af besætninger med erhvervsfjerkræ og for ejere af hobbyfjerkræ og andre fugle i fangenskab.
Restriktioner i beskyttelseszonen, 3 km zonen
Hvis du bor i beskyttelseszonen og har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på ejendommen, skal du sikre følgende foranstaltninger:
• Hobbyfjerkræ skal registreres på landbrugsindberetning.dk
• Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal lukkes inden døre.
• Dødt fjerkræ skal bortskaffes hurtigst muligt.
• Enhver ændring i sygelighed, dødelighed eller væsentlig nedgang i produktionen skal indberettes til Fødevarestyrelsen.
• Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen, f.eks. svin, må ikke komme ind på eller forlade din ejendom uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Dette gælder dog ikke f.eks. hunde og katte, som kun har adgang til boligarealer, og som ikke har adgang til fjerkræet eller de bure og områder, hvor fjerkræet holdes.
• Personer, der skal ind eller ud af din ejendom, skal overholde relevante smittebeskyttende foranstaltninger, dvs. bruge gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen samt sørge for grundig håndvask både før og efter besøg.
• Der skal føres optegnelser over personers besøg på bedriften. Dette gælder dog ikke for besøg på boligarealer.
• Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende fjerkræ, kød, foder, gødning, gylle eller strøelse eller andet potentielt smittet udstyr, skal rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
13
• Alle dele af køretøjer, der benyttes i produktionen på bedriften, og som skal ind på eller forlade bedriften, rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
DER ER FORBUD MOD AT:
AFHOLDE DYRSKUER, MARKEDER, UDSTILLINGER OG ANDEN SAMLING AF FJERKRÆ.
UDSÆTTE FJERVILDT I NATUREN.
FJERNE ELLER SPREDE BRUGT STRØELSE, GØDNING ELLER GYLLE FRA BESÆTNINGEN UDEN FØDEVARESTYRELSENS TILLADELSE.
FLYTTE ELLER TRANSPORTERE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER, ÆG OG DØDT FJERKRÆ TIL ELLER FRA BEDRIFTER BELIGGENDE I BESKYTTELSESZONEN, MEDMINDRE DETTE SKER VIA BEDRIFTERS PRIVATE INTERNE FORBINDELSESVEJE ELLER SOM DIREKTE TRANSIT GENNEM
BESKYTTELSESZONEN AD VEJ ELLER JERNBANE. FØDEVARESTYRELSEN KAN DOG TILLADE DIREKTE TRANSPORT AF RUGE- OG KONSUMÆG, DAGGAMLE KYLLINGER, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, FJERKRÆ TIL SLAGTNING OG DØDT FJERKRÆ FRA BEDRIFTEN PÅ EN RÆKKE BETINGELSER.
Alle fjerkræbesætninger i zonen bliver kortlagt. Fødevarestyrelsen besøger alle erhvervsdrivende husdyrbruget og foretager klinisk undersøgelse af fjerkræet. I nødvendigt omfang udtages prøver til laboratorieundersøgelse.
Restriktioner i overvågningszonen, 10 km zonen
Hvis du bor i overvågningszonen og har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab på ejendommen, skal du sikre følgende foranstaltninger:
• Som følge af, at fugleinfluenza pt. også er konstateret hos vilde fugle, er det et krav, at alt fjerkræ, der holdes i indhegninger på over 40 m2, skal
– holdes indendørs, eller
– i en voliere eller indhegning med fast tag, eller
– i en voliere eller indhegning med net eller trådoverdækning, hvor afstanden mellem trådene højst må være 20 cm, og hvor trådtypen skal være farvet polyestertråd med en diameter på 1,5-2 mm. Ejere af besætninger med ænder, gæs og gråænder er dog undtaget for ovenstående krav, når udearealet ikke overstiger 4,5 m2 pr. and eller 15 m2 pr. gås, og hvis der etableres andre former for forebyggende foranstaltninger til beskyttelse mod vilde fugle. Disse foranstaltninger skal sikre, at vildfugle ikke lander i indhegningen.
• Derudover skal enhver ændring i sygelighed, dødelighed eller væsentlig nedsat ægproduktion indberettes til Fødevarestyrelsen.
14
• Køretøjer og udstyr, der har været anvendt til transport af levende eller dødt fjerkræ, foder, gødning, gylle eller strøelse eller andet potentielt smittet udstyr, skal rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger.
• Personer, der skal ind eller ud af din ejendom, skal overholde relevante smittebeskyttende foranstaltninger, dvs. bruge gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres, eller engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen samt sørge for grundig håndvask både før og efter besøg.
• Fjerkræ, andre fugle i fangenskab og husdyr af pattedyrklassen, f.eks. svin, må ikke komme ind på eller forlade din ejendom uden Fødevarestyrelsens tilladelse. Dette gælder dog ikke f.eks. hunde og katte, som kun har adgang til boligarealer, og som ikke har adgang til fjerkræet eller de bure og områder, hvor fjerkræet holdes.
Som udgangspunkt er hovedreglen, at alt fjerkræ, der kommer ind i eller ud af en zone, skal godkendes hos Fødevarestyrelsen, inden det flyttes.
I OVERVÅGNINGSZONEN ER DER FORBUD MOD:
AT FLYTTE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER OG ÆG INDEN FOR OVERVÅGNINGSZONEN UDEN VETERINÆRENHEDENS TILLADELSE.
AT FLYTTE FJERKRÆ, ÆGLÆGNINGSKLART FJERKRÆ, DAGGAMLE KYLLINGER SAMT ÆG TIL HUSDYRBRUG, SLAGTERIER, ÆGPAKKERIER ELLER VIRKSOMHEDER, DER FREMSTILLER ÆGPRODUKTER, OG SOM LIGGER UDEN FOR OVERVÅGNINGSZONEN.
AT AFHOLDE SKUER, MARKEDER, UDSTILLINGER OG ANDEN SAMLING AF FJERKRÆ.
AT UDSÆTTE FJERVILDT TIL GENOPBYGNING AF VILDTBESTANDE.
Alle fjerkræbesætninger i zonen bliver kortlagt.
ERSTATNING VED SMITTE ELLER I ZONER
I DEN SMITTEDE BESÆTNING
Alle udgifter vedrørende mistankeprøvning, aflivning, bortskaffelse, tømning af hus, rengøring og desinfektion vil blive afholdt af myndighederne.
15
Fordi dine dyr blive pålagt nedslåning, vil du modtage erstatning som beskrevet i Bekendtgørelse om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
Ved hjælp af skalaværdier takseres dyrenes værdi på nedslagningstidspunktet, vurderet ud fra omkostninger i produktionen, omkostninger og levealder. Ejerens driftstab beregnes ligeledes efter en fastlagt, godkendt skalaværdi og erstattes med 20 pct. af det samlede driftstab.
I ZONERNE
Hvis ens besætning ikke er smittet, kan man ikke få erstatning. Det vil sige, at pådrager man sig tab som følge af, at man havner i en zone til en smittet flok, så skal man selv afholde diverse tab.
Her er det rigtigt fornuftigt at have tegnet en forsikring selv, der dækker eventuelle tab.
Det kan være tab som følge af, at man ikke kan få slagtet sine dyr i udlandet, at man får længere tomgangsperiode, at man ikke kan få sine dyr eller produkter ud af zonen, etc.
EKSPORT
De lande, som vores fjerkræ- og ægbranche eksporterer til, vil reagere, så snart vi får konstateret udbrud af fugleinfluenza i en besætning i Danmark. Til EU må der forsat eksporteres, så længe varerne ikke er produceret inde i zonerne.
Langt de fleste af 3. landene uden for Europa lukker øjeblikkeligt for al eksport ved udbrud af fugleinfluenza. De lukker i min. 3 måneder, fra den indledende rengøring og desinfektion er afsluttet. Der kan dog være 3. lande, som genåbner tidligere som følge af oprettelse af regionalisering af visse områder i Danmark.
Regionalisering betyder, at der oprettes et område omkring den smittede besætning, hvorfra der ikke må eksporteres produkter fra fjerkræ eller levende fjerkræ. Hvordan dette område defineres og hvilke produkter, der er restriktioner på, afhænger af forhandlinger med de forskellige 3. lande. I nogle tilfælde kan det aftales, at der i området berørt af regionaliseringen, ikke må eksporteres ubehandlede produkter og levende fjerkræ (dette kan f.eks. være fersk kød, skalæg, osv.), hvorimod der godt må eksporteres produkter, som er blevet varmebehandlet med en metode, som inaktiverer influenza-virus A fra hele Danmark (inkl. restriktionsområdet).
Fødevarestyrelsen vil øjeblikkeligt, i samarbejde med L&F, forsøge at få genåbnet markederne ved hjælp af regionalisering i dele af Danmark. Forhandlingerne med 3. landene kan f.eks. indebære en grundig dokumentation af, hvordan udbruddet er håndteret, hvordan vores veterinære beredskab generelt sikrer smittebeskyttelsen og detektion af anmeldepligtige smitsomme sygdomme, mm.
Det er derfor en meget bekostelig affære, hver gang der konstateres smitte i en besætning. Ved smitten i 2016 er tabet opgjort til over 100 mio. kr.
16
LOVGIVNING
Lovgivningen vedrørende fugleinfluenza er angivet i flere forskellige bekendtgørelse:
Bekendtgørelse nr. 522 af 6. juni 2012 om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza
Bekendtgørelse nr. 1456 af 12. december 2019 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt
Bekendtgørelse nr. 1496 af 10. december 2015 om opdræt af fjervildt
Bekendtgørelse nr. 1545 af 20. december 2007 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab
Bekendtgørelse nr. 1468 af 8. december 2015 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 og H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab
Bekendtgørelse nr. 1444 af 12. december 2019 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza
Bekendtgørelse nr. 1382 af 12. december 2019 om overvågning for aviær influenza hos vilde fugle
Bekendtgørelse nr. 1186 af 6. november 2017 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle
Bekendtgørelse nr. 1318 af 23. november 2010 om pleje af vildtlevende fugle på vildtplejestationer m.v. og samtidig hold af fjerkræ og andre fugle
Bekendtgørelse nr. 107 af 23. februar 2006 om vaccination af fugle mod aviær influenza i zoologiske haver
Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF
17
SPØRGSMÅL OG SVAR (FRA FØDEVARESTYRELSENS HJEMMESIDE)
OM SMITTE
Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza?
Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Kan man se på en fugl, om den er smittet?
De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelighed, stop for æglæg ning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømmefugle, der ikke er særligt modtageli ge for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen symptomer.
Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog kun set i ekstremt få tilfælde trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.
Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.
Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.
Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.
OM HOLD AF HØNS, ÆNDER OG ANDET FJERKRÆ
Er der særlige regler, hvis man har fjerkræ eller andre fugle i fangenskab?
Ja. For at beskytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab mod smitte med fugleinfluenza gælder følgende regler:
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle.
Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer (fx fra søer eller åer), herunder opsamlet regnvand.
18
Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer og stalde med mere må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj og transportkasser med mere, medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret efter forrige anvendelse.
Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af Bekendtgørelsen om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza. Læs Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza.
Har Fødevarestyrelsen et råd til, hvordan man undgår fugleinfluenza hos sine fjerkræ?
Ja, Fødevarestyrelsen har udarbejdet seks gode råd om hygiejne i besætninger med tamfjerkræ eller opdrættet fjervildt. Rådene er ikke specielt rettet mod fugleinfluenza, men bør være en del af den normale smittebeskyttelse i en fjerkræbesætning. De seks råd lyder:
Skift fodtøj, skift tøj eller anvend overtrækstøj, når du går ind til din besætning. Vask hænder i varmt vand og sæbe inden og efter du har været inde hos din besætning.
Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af mulighed for smittespredning – komme i kontakt med dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt.
Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjervildt- eller fjerkræhold, bør ikke anvendes i andre besætninger.
Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v.
Sørg for at servicepersonale eller gæster i besætningen ikke udgør en smitterisiko, inden de får adgang til din besætning. Hav derfor ekstra skiftesko og overtrækstøj liggende klart.
Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt?
Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder – og andre svømmefugle – kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenzavirus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenzavirus, sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene – i værste tilfælde – omdannes til et højvirulent fugleinfluenzavirus. Det kan føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt udvikle sygdom og dø, hvis de udsættes for smitte med fugleinfluenzavirus.
Skal det være “sandkassesand ” fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i?
Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet.
Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt?
Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudtet er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.
19
Hvilke fugle er opdrættet fjervildt?
Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner og agerhøns, inklusiv rødhøns og stenhøns, der holdes under hegning.
Jeg opdrætter gråænder til udsætning. Må jeg også opdrætte tamænder?
Ja. Det er tilladt at opdrætte eller holde gråænder, tamænder og gæs samtidig. Det er dog en betingelse, at de holdes fysisk adskilt fra andre fjerkræarter eller andet fjervildtopdræt. Må mine gråænder ikke længere svømme rundt i min sø?
Nej, men de skal kunne svømme i et kunstigt bassin med fast bund. Bassinet skal være let at gøre rent og desinficeres. Der skal også ske regelmæssig udskiftning af vandet. Bassinerne skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Gælder der særlige regler for opdrættede fasaner og fugle til jagt?
Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder de samme regler for fasanerne og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle.
Må vi købe og sælge racedyr inden for Danmarks grænser?
Alle, der handler fjerkræ eller opdrættet fjervildt, skal kunne dokumentere, at besætningen er testet fri for fugleinfluenza. For handel med fjerkræ gælder, at fjerkræet inden for de seneste 3 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. For handel med opdrættet fjervildt gælder, at fjervildtet inden for de seneste 2 måneder skal være undersøgt for fugleinfluenza med et negativt resultat. Ovennævnte gælder dog ikke for besætninger, der på omsætningstidspunktet har mindre end 100 dyr.
Transport af fjerkræ
Du må gerne transportere dine hobbyhøns rundt i landet og sælge dem til andre. Men vi opfordrer alle til at hjælpe med at begrænse risikoen for at sprede smitten. Generelt er det vigtigt, at du sørger for at vaske hænder og skrifte fodtøj, inden du går ind og ud af en besætning, så du ikke slæber jord, fuglelort eller andet skidt med ind. Så er du med til at mindske risikoen for at sprede smitten.
Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Nej. Der er et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.
OM VILDE FUGLE
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen?
Lad fuglene ligge. Det er helt normalt, at fugle dør i naturen, men hvis fundet drejer sig om vandfugle, rovfugle eller kragefugle, skal Fødevarestyrelsen have besked. Send besked og sørg for at give en nøjagtig beskrivelse af stedet, hvor du har fundet fuglene. Fødevarestyrelsen vil herefter vurdere dit fund og afgøre, om fuglene skal undersøges for fugleinfluenza.
20
Må jeg røre ved en død fugl?
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den. Den kan smitte længe efter den er død. Hvis du skal fjerne en død fugl fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med
den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Hvorfor er vilde fugle farlige for fjerkræ?
De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildtopdræt. Vilde andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes ved, at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen.
Lander vilde fugle primært, hvis de kan se foder og vand, eller er synet af andre fugle nok til at få dem til at lande?
Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder til stede. Derfor er kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle.
Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven?
Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter og lignende eller håndtering af døde fugle bør du tage handsker på.
Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom, anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det giver en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder?
Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem. Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser undersøgelser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
OM FJERKRÆKØD OG ÆG
Er det farligt at spise fjerkrækød?
Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ. Af hensyn til risikoen for salmonella og campylobacter med videre bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.
Kan jeg spise en fugl, der har fugleinfluenza?
Du skal ikke spise syge dyr. Heller ikke fugle med fugleinfluenza og heller ikke selvom vira dør ved opvarmning til 70 grader.
Er det farligt at spise æg?
Nej. Bakterier og virus dræbes ved 70°C. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke, da der er risiko, om end meget lille, for forekomst af fx salmonella. Fugleinfluenza har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg. Find dem i denne guide: Guide til sådan håndterer du æg i hjemmet
21
Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg eller pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.
Er det farligt at puste æg ud for at dekorere dem til påske?
Nej, hvis æggene er rengjorte, er der ingen risiko for at få fugleinfluenza. Af hensyn til salmonellarisikoen anbefaler Fødevarestyrelsen dog, at I spritter æggene af, inden I puster dem ud. Læs mere om påskeæg på www.altomkost.dk.
Man kan købe rigtige æg beregnet til dekoration. De er vaskede og pustede. Er det farligt at bruge dem?
SÆRLIGT FOR KATTEEJERE
Nej. Da de er rengjorte og pustede, vil de ikke kunne overføre fugleinfluenza. Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza?
Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker.
Hvor længe går der, fra en kat er blevet smittet, til den bliver syg?
Det afhænger af den mængde virus, som katten har været udsat, for og virussens evne til at fremkalde sygdom (virulens) samt smittevejen. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke, hvordan det er i det virkelige liv.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har kat og bor i en zone med fugleinfluenza?
Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.
Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl?
Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring derfor til Fødevarestyrelsen. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.
22
SÆRLIGT FOR HUNDEEJERE
Kan hunde blive inficeret med fugleinfluenza?
Der er kun sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende?
Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza. Vask dog hunden, hvis den har rullet sig i en fugleklat eller en død fugl. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
SÆRLIGT FOR SKOLER OG DAGINSTITUTIONER
Må vi fodre ænder og lignende, når vi er på tur?
Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksomme på ikke at røre ved fuglene. Efter turen skal I rengøre fodtøj og eventuelt tøj, der måtte være kommet fugleekskrementer på. På den måde undgår I at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne i vand og sæbe efter turen.
Må vi fodre vilde fugle omkring skolen/daginstitutionen?
Ja, det må I gerne. I skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene, og at børnene ikke må røre ved foderbræt og lignende. Når I renser foderbrætter eller lignende eller håndterer døde fugle, bør I tage handsker på. Vask hænderne afslutningsvis. Hvis I har høns eller andet fjerkræ, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Må børnene komme i kontakt med de høns, vi har på legepladsen?
Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask. Man skal vaske fodtøjet, før man går ind til hønsene, og når man går ud igen, for ikke at sprede smitte. Desuden bør krogen til hønsegården/huset sidde så højt oppe, at børnene ikke kan komme derind, uden at der er en voksen med.
Må vi tage børnene med på gårdbesøg?
Ja, I skal blot være opmærksom på at få rengjort fodtøj og i øvrigt følge reglerne på landbruget.
Må børnene være med til at lave mad med æg eller fjerkræ?
Ja, så længe I sørger for at hjælpe børnene med, at de får vasket deres hænder, efter at de har rørt ved råvarerne. Man bør fortælle dem om de almindelige regler for håndtering af fødevarer, fx at man ikke spiser/slikker på råt kød og æg.
23
SÆRLIGT FOR NATURVEJLEDERE
Skal vi tage særlige forholdsregler, når vi har børnene med i et vådområde?
I skal ikke røre ved fugle eller fugleekskrementer. Desuden skal I efter turen rengøre fodtøj og tøj, der er kommet fugleekskrementer på for at undgå at overføre eventuel smitte fra vilde fugle til fjerkræ. Det er også en god ide at vaske hænderne med vand og sæbe.
Må vi fodre vilde fugle omkring naturskolen?
Ja, det må I gerne. Men I skal ikke røre ved fuglene, og eleverne/gæsterne må ikke røre ved foderbræt og lignende. Ved rensning af foderbrætter med videre eller håndtering af døde fugle bør man tage handsker på og vaske hænder afslutningsvis. Har I har høns eller andet fjerkræ ved naturskolen, anbefaler vi dog, at I ikke også fodrer vilde fugle. Det giver nemlig en unødig risiko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Må elever/gæster komme med ind i hønsegården på naturskolen?
Ja, men man skal vaske fodtøjet både før, man går ind til hønsene, og når man går ud igen for ikke at sprede smitte. Desuden skal man som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, sørge for grundig håndvask med vand og sæbe.
Er der risiko for fugleinfluenza, hvis vi ruger æg ud i en rugemaskine?
SÆRLIGT FOR JÆGERE
Nej.
Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt fjervildt?
Det vigtigste er, at du vasker hænder i varmt vand og sæbe ofte. Hvis det er mere praktisk, kan du bruge håndsprit (70 %), efter at du har fjernet synligt snavs på hænderne.
Når du håndterer nedlagt fjervildt, kan du teoretisk udsættes for smitte ved at indånde virusholdigt støv, eller du kan komme i kontakt med smitte fra dyrets indvolde eller tarmindhold.
For at mindske en eventuel risiko for smitte gennem støv kan du flå nedlagt fjervildt i stedet for at plukke det, da det giver mindre støv. Alternativt kan nedlagt fjervildt bestøves med vand, skoldes eller vokses før plukning. Ved udendørs håndtering af fjervildt vil der være en mindre støvkoncentration. Hvis det støver meget, eller hvis du håndterer store mængder fuglevildt, bør du anvende en FFP3-maske (“virusmaske”) til opfangning af støv.
Når du udtager indvoldene fra nedlagt fjervildt, skal du vaske hænder grundigt med sæbe. Vær opmærksom på risikoen for hånd-til-mund-smitte. Indvolde med mere kan smides ud i en plasticpose med dagrenovationen.
Du kan eventuelt bruge sikkerhedsbriller, hvis der er risiko for stænk og sprøjt, eller hvis du vil være sikker på ikke at komme til at gnide dig i øjnene.
Hvis jeg skyder fjervildt, der er smittet med fugleinfluenzavirus, vil det så være farligt at spise kødet?
Du skal ikke spise syge dyr. Men der er ikke risiko ved at spise korrekt tilberedt fjervildtkød, da tilberedning, som stegning, slår virus ihjel – forudsat at centrumstemperaturen i kødet er på over 70 °C. Ved kold eller halvvarm røgning er temperaturen så lav, at du ikke kan være sikker på, at virus bliver dræbt. Der vil derfor være en teoretisk risiko for fugleinfluenzavirus i kødet. Der er dog
24
stadig ikke rapporteret om tilfælde, hvor mennesker er blevet smittet med fugleinfluenza ved at spise tilberedt kød fra fjerkræ eller fjervildt.
Jeg har været på jagt. Er der forholdsregler, jeg skal følge, inden jeg går ind til mit tamfjerkræ eller mit opdrættede fjervildt?
Ja, efter jagt og færdsel i naturen skal du være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit tamfjerkræ eller dit opdrættede fjervildt. Tøj og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med din besætning, og efter jagt skal du sørge for at gå i bad og skifte tøj og fodtøj, inden du går ind til din besætning. Fugleinfluenza slås let ihjel, idet virus hverken tåler håndsæbe,
håndsprit (70 %) eller sæbe til tøjvask. Fodtøj anvendt på jagt vaskes og desinficeres. Hunde, der har apporteret i vand, kan med fordel gives et bad efter jagt.
Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet.
Er der forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver?
Der er ikke forbud mod at afholde hundeprøver og markprøver, men du bør ligesom ved deltagelse i jagt være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind til dit fjerkræ. Hunde, der har apporteret i vand, kan med fordel gives et bad.
Generelt bør hunde aldrig befinde sig i hønsegården med direkte adgang til fjerkræet.
Vi var omkring 20 medlemmer der startede i et dejligt solskinds vejr, men en enkelt lille regnbyge undgik vi ikke i ny og næ . Det var en hel fantastisk dag hvor vi fik set rigtig mange flotte fugle, der var ibland dem også papegøjer som man meget sjælden ser. Efter endt voliere tur havde vi hygge med dejlig grillmad og mange forskellige salater. se det stort referatet i næste medlemsblad.
Volieretur for medlemmer i Midtjylland lørdag d. 22. august 2020. Vi tager rundt og besøger 5 fuglefolk i det Midtjyske, og der er mulighed for at starte, hvor i har lyst eller mulighed for. I år starter vi først til middag, da jeg ikke har fundet et egnet frokost sted. Dagen er for medlemmer af Landsforeningen Australske Parakitter, men der må også gerne tages en ”Fugleven” med, da vi altid er interesseret i at gøre opmærksom på vores forening, og det vi arbejder med. Dagen slutter af ved Hanne og Poul Andersen, hvor LAP sørger for pølser og grillkød, salat, flutes, øl og sodavand, for et rimeligt beløb. Tilmelding til Grill er nødvendigt af hensyn til indkøb. Husk tilmelding til efterfølgende grill-hygge, til Poul på 40211373 / poul@phal.dk, senest 19/8.Vi håber på godt vejr, så vi kan få en god og hyggelig dag sammen. Hvis der er spørgsmål eller nogen kører forkert i dagens løb, kan Poul Andersen træffes på mobil 4021 1373På vegne af Landsforeningen Australske Parakitter; Poul Andersen.
Vi var 3 bestyrelsesmedlemmer der besøgte 5 medlemmer på Fyn og 1 i vejle. Vi havde en helt forrygende dag , alle steder blev vi taget imod med meget stor imødekommehed og hvor vi set nogle rigtige fine fuglehold, vejret kunne vi heller ikke forlange bedre, med høj sol hele dagen. Det blev en helt uforglemmelig dag. Se det store referat i næste medlemsblad.
Siden vores sidste generalforsamling har vi bedrøveligt nok mistet 3 af vores medlemmer.
Den 21. April 2019 afgik vores flerårige
medlem Flemming Christensen, Ullerslev ved døden.
Den 14. Juni 2019 tabte Erik Bro Nielsen kampen mod kræften. Erik var med til at starte foreningen op i 1981 og sad i bestyrelsen og dommergruppen indtil september 2018 hvor kræftsygdommen forhindrede hans virke i foreningen. Erik var i meget store kredse en respekteret opdrætter og dommer af Australske Parakitter og som ven og kammarat gik man aldrig forgæves til Erik.
Torsdag den 23. januar 2020 døde vores mangeårige medlem
Henrik Lauersen. Det var Henrik der i sin tid gjorde os opmærksom på at vi
kunne leje lokalerne her, hvor han var formand og kasserer.
Jeg vil bede alle rejse sig og holde 1 minuts stilhed for Flemming Christensen, Erik Bro Nielsen og Henrik Lauersen.
Æret være deres minde
Ja, tro det eller lad være, endnu et år er gået, jeg syntes at jo ældre jeg er blevet, jo hurtigere går tiden.
Den 22. juni skulle bestyrelsen som sædvanlig have været på besøg hos medlemmer, alt var tilrettelagt med opdrættere vi skulle besøge, men grundet Erik Bro’s bisættelse der blev berammet til samme dag, måtte vi aflyse, da hele bestyrelsen deltog i bisættelsen. Jeg håber vi må komme på besøg hos jer på et andet tidspunkt.
Den 24. August havde vi volieretur
rundt til medlemmer i det midtjyske. Og turen var tilrettelagt sådan at
medlemmer kunne støde til og fra, alt efter hvorledes det passede ind i medlemmernes
planer.
De morgenfriske startede kl.10 hosJohn
Philipsen i Sunds, der har et fint fuglehold med hovedvægten på de
spidsnæbet, John har voliere der kun kan nydes fra de store stuevinduer, tro
det eller lad være, men John havde en græsplæne inde i volieren, som blev slået
med plæneklipper, det så godt ud.
Turen gik videre til Jørn Møller i
Ikas., Jørn har et
fint fuglehold med hovedvægt på de store Australske Parakitter, voliererne var
omkranset af en rigtig flot have med mange hyggekroge.
Vi besøgte så, Conni og Steen Nissen
i Sønder Omme, de
har et helt fantastisk landsted, hvor der er god plads til deres flotte voliereanlæg.
Fra stuehuset og voliereanlægget, kommer man ud i en helt eventyrlig park med
alverdens blomster og træer. Conni og Sten har mange fine parakitter og
græsparakitter med hovedvægt på de Rødbrystet i mutationer.
Vi besøgt, Frede Vejrup også i Sønder
Omme. Frede har et
fint stort fuglehold med hovedvægt i Pennant parakitter i mutationer, og jeg
skal love for der var mange forskellige farvetegninger.
Vores sidste besøg var hos Hanne og
Poul Andersen i Hampen. De har også et rigtig fint fuglehold, hvor voliererne med de Australske
Parakitter og græsparakitter er passet fint ind i haven, i inde rum har Poul
Spurvepapegøjer i rigtig mange fine farver, samt en masse akvarier med
forskellige eksotiske fisk.
Hanne og Poul havde slået telt op i have og vi fik noget rigtig god Grillmad med hjælp fra deres datter, der blev spist og hygget til sent ud på aftenen. En stor tak til alle fugleholderne for at vi måtte komme og se jeres fugle og tak for alt hvad vi blev budt på alle steder. Tak til de 35 medlemmer der støttede op om turen, og en stor tak til Hanne og Poul for en fin tilrettelagt tur.
Medlemsmøde den 25. Januar 2020
Der var rigtig fin tilslutning til mødet,
vi var 29 medlemmer fra store dele af landet. Efter kaffe og rundstykker
fortalte Benny Kløppel om hans fantastiske tur til Brasilien, det var et rigtig
spændende foredrag og nogle helt unikke billeder af rigtig mange flotte fugle
og dyr.
Torsten fortalte så om de katastrofale brande i Australien, hvor der 8. jan 2020 er over 500 millioner dyr der er gået til, og for mange af de udryddelsestruede fugle og dyr er forholdene blevet endnu værre. Herefter fortalte Torsten at han har udarbejdet skema på samtlige mutationsnavne for de Australske Parkitter med de danske navne og hvad de bliver kaldt i udlandet. Skemaer der med tiden vil indgå i vores standartbeskrivelser. Fortalte så om de mange farvenuancer der næsten er på samtlige af de australske Parakitter og Græsparakitter i naturen, og viste billeder heraf. Det var en rigtig spædende dag. Tak til de 2 foredragsholdere.
L.D.F. For vores medlemsskab til L.D.F. betaler vi 550 kr. og L.A.P er at finde på de grå sider, og vi har tidligere fået en årlig gratis annonce om vore kåringsskue, denne annonce skal vi nu give lidt over 800 kr. for. Vi har derfor i bestyrelsen diskuteret vores tilhørsforhold til L.D.F som assureret medlem, og en enig bestyrelse tog beslutning om ikke at forny medlemsskabet.
Vi har stadig vores lukkede gruppe på
Facebook, hvor
alle medlemmer er velkommen til at komme med indlæg af forskellig art, blot
ikke salg. Ved ikke fornyelse af LAP medlemskab, bliver vedkommende slettet.
Lap’s hjemmeside er stadig godt besøgt, jeg har fået et galleri op at køre på hjemmesiden, men der
er ikke så store muligheder i det, som i det gamle.
Bestyrelsens Aktiviteter.
Vi var repræsenteret ved vores volieretur.
Vi var repræsenteret ved vores
planmøde om kåringsskuet
Vi var repræsenteret ved
medlemsmødet.
og vi er her på Kåringsskuet
og vi har holdt 3 bestyrelsesmøder
LAP’s dommere holder stadig jævnligt
møde, hvor de bliver
opdateret med alle de nye ting der sker på området.
Per Kirkeby bestod dommerprøven i 2019, Stort tillykke med det.
Udstillingsudvalget.
Var repræsenteret på udstillingsmødet
Og er repræsenteret her på kåringsskuet.
Vores redaktører Dorthe og Jens, laver forsat et rigtig godt blad. Ligger i inde med en god fuglehistorie, eller rejsebeskrivelse, må i endelig sende dem til Dorte og Jens.
Tak for de artikler flere medlemmer har bidraget med til
blade i 2019 det har været spændende læsning.
Tove Hansen laver forsat et stort arbejde med at
pakke vores medlemsblade.
Højdepunktet i vores forening er vores kåringsskue, hvor vi kan se mange af de fine fugle der blev avlet i 2019. Det har
været en fornøjelse at se alle dem der sidder derinde.
En stor tak til jer alle, for at i vil udstille
jeres fugle.
Ligeledes en stor tak til alle de medlemmer der kommer og
hjælper med at få det hele til at fungere i de her 3 dage.
Vores hustruer er som altid en helt
uvurderlig hjælp for os i køkkenet, tusinde tak skal i have.
Det var et rigtigt godt kåringsskue, med rigtig mange flotte Australske Græsparakitter og parakitter. Se de fine resultater fuglene opnåede i det næste medlemsblad.
Landsforeningen Australske Parakitter afholder Kåringsskue i Låsby Forsamlingshus , Grønnegade 2 . 8670 Låsby. Søndag den 8 Marts. Alle fugle er pointbedømt enkeltvis, det er Græsparakitter samt øvrige Australske Parakitter. Der er åbent for publikum fra kl. 10 -16. Entre: Voksne 30 kr. Børn under 14 år i følge med en voksen er gratis. Kom og se denne fine udstilling, med ca. 200 bedømte fugle i enkelte bure. Du har her mulighed for at komme meget tæt på en Australsk Græsparakit eller Australsk Parakit og under hvert bur, kan du se hvorledes vores dommerne har bedømt den enkelte fugl.
Fødevarestyrelsen har fundet fugleinfluenza i et økologisk hønsehold nær Sæderup, syd for Aalborg. Besætningen er på knap 50.000 høns.
Pressemeddelelse,
Publiceret:
30. januar 2020
Ændret 30. januar 2020
Fødevarestyrelsen har konstateret lavpatogen fugleinfluenza i en besætning med knap 50.000 æglæggende høns nær Sæderup syd for Aalborg. Det bekræfter prøveresultater, som Fødevarestyrelsen har fået fra Statens Seruminstitut onsdag aften. Fødevarestyrelsen begynder at aflive dyrene fredag.
Der er tale om lavpatogen fugleinfluenza af typen H5N1. Lavpatogen betyder, at den er mild sammenlignet med højpatogene typer. Den anses ikke for at være farlig for mennesker.
De fleste fjerkræ dør ikke af lavpatogen fugleinfluenza og ikke alle viser sygdomstegn, men de kan smitte andet fjerkræ, og virus kan ændre sig til den højpatogene type, der har en dødelighed på op imod 100 procent. Aflivningen af dyrene skal forhindre, at virus bliver højpatogen og rammer andre dyr eller mennesker.
Fødevarestyrelsen har oprettet en zone med særlige restriktioner på én kilometer rundt om besætningen. Det betyder, at hverken private eller professionelle fjerkræejere i området må flytte fjerkræ, andre fugle samt æg ud af, ind i eller inden for zonen. Fjerkræ i zonen må gerne være udendørs.
Hobbyejere i zonen skal senest 7. februar 2020 registrere deres fjerkræ hos Fødevarestyrelsen på e-mail på 10@fvst.dk og oplyse deres adresse, telefonnummer og hvor mange fjerkræ, de har
.Flere fakta om fugleinfluenza
Yderligere oplysninger, Fødevarestyrelsens pressetelefon: 2284 4834
Så er vores medlemsmøde vel overstået, vi var 29 medlemmer fra store dele af landet, mange havde lang vej så ved ankomsten var en kop kaffe og rundstykker kærkommen.
Benny Kløppel fortalte så om hans eventyrlige tur til Brasilien. det var en hel fantastisk billedrejse vi kom på. Herefter fortalte Torsten så om farveforskelle på de samme arter fugle i naturen. Det var 2 helt fantastiske foredrag. se referat i medlemsbladet.
Dette er en opfølgning på tidligere trusselsvurdering af 16. januar 2020 på baggrund af yderligere udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) H5N8 i Østeuropa, hvor sygdommen nu er konstateret i fjerkræ i Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Tjek-kiet og Ukraine. Der er desuden fundet HPAI H5N8 i to vilde fugle i hhv. Polen og Tyskland. Fødevarestyrelsen vurderer med udgangspunkt i ovenstående fortsat, at den samlede risiko for smitte med højpatogen aviær influenza til danske fjerkræbesætninger er meget lav. For at opretholde det meget lave risikoniveau for overførsel af smitte til danske fjer-kræbesætninger gør Fødevarestyrelsen opmærksom på følgende forholdsregler: Fjerkræ skal fodres og vandes under tag. Vask støvler og evt. skift tøj inden du går ind til dit eget fjerkræ. Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ. Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man inden et besøg i en fjerkræbesætning ikke bør have været i kontakt med fjerkræ i udlandet inden for de seneste 48 timer, da man kan medbringe fjerkræsygdomme fra udlandet. Fødevarestyrelsen følger situationen i Østeuropa tæt og opdaterer trusselsvurderin-gen, når det vurderes relevant. Outbreak of highly pathogenic avian
LAP’s hjemmeside.
